Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Endnu en CLA klar til salg: Mød CLA 200 with EQ Technology

Den nye og fuldt elektriske CLA er blevet godt modtaget herhjemme, og efter den succesfulde lancering frigiver Mercedes-Benz nu endnu en version til salg: CLA 200 with EQ Technology har samme høje niveau af udstyr og fås til priser fra blot 379.500 kroner.

Som nævnt er niveauet af udstyr ens sammenlignet med CLA 250+ with EQ Technology med en enkelt undtagelse i forhold til DC-ladning, hvor CLA 200 with EQ Technology lader med op til 200 kW sammenlignet med 320 kW i CLA 250+ with EQ Technology og CLA 350 with EQ Technology.

Lavere pris, sammen høje ydeevne

Selvom prisen er lavere, har CLA 200 with EQ Technology samme høje trækevne, drejningsmoment og topfart som i CLA 250+ with EQ Technology.

Batteriet i CLA 200 with EQ Technology er en anelse mindre, hvilket sammen med ladekurven blandt andet gør, at ladetiden fra 10 % – 80 % lyder på bare 20 minutter. Samtidig giver det 58 kWh store batteri en rækkevidde på 541 km (WLTP), før det skal lades op igen.

Tre designlinjer
I Danmark er “Progressive” standardudgaven, og den kommer bestemt ikke tomhændet til markedet. Her får man 17” letmetalfælge, et imponerende glastag, adaptiv fartpilot samt det helt nye, egenudviklede Mercedes-Benz Operating System (MB.OS), som løfter køreoplevelsen til næste niveau.

Ønsker man et mere sportsligt look, kan man vælge AMG-linjen, hvor bilen får en markant makeover med AMG-specifikke designdetaljer, 18” AMG letmetalfælge, sportssæder, et dynamisk AMG-sportsrat - og som en lille ekstra finesse projiceres MB-mønsteret elegant på jorden, når dørene åbnes.

Derudover tilbyder Mercedes-Benz også bilen i AMG Plus-udgaven. Her tilføjes Nightpakken, som giver de AMG-specifikke detaljer et mørkere, mere dramatisk udtryk, komplet med sort spoilerkant bagtil. Samtidig får man eksklusive 19” AMG-letmetalfælge i et skarpt multieget design.

Overskuelige udstyrspakker
Mercedes-Benz har gjort det let og overskueligt ved at samle de mest populære tilvalg i tre pakker. Med Advancepakke PLUS til 18.500 kroner får man som kunde KEYLESS-GO, trådløs opladning af telefonen, armlæn til passagererne bagtil samt ambiente-belysning i kabinen.

Hvis man i stedet vælger Premiumpakken til 52.000 kroner får man i tillæg til ovenstående også el-justerbare forsæder med hukommelse, så flere brugere kan gemme deres personlige sædestilling, belyste indstigningspaneler, KEYLESS GO komfortpakke med HANDS-FREE access, bagklap med den praktiske komfortlukning og ikke mindst den store, flotte Superscreen, så der er skærm i hele bilens bredde.

De kræsne købere kan også vælge Premium PLUS til 79.500, som foruden indholdet i Premiumpakken også inkluderer det imponerende Burmester 3D surround sound-system, head-up display, PRE-SAFE sikkerhedssystemet, som hjælper ved en nært forestående ulykke, samt de intelligente MULTIBEAM LED-forlygter.

Teknisk data

Ydelse

165 kW / 224 hk

Drejningsmoment

335 nm

Acceleration fra 0-100 km/t

7,5 sek.

Topfart

210 km/t

Drivlinje

Baghjulstræk

Anhængervægt u/m bremser

750/1500 kg

Batteri (netto)

58 kWh

Rækkevidde WLTP

541 km

Forbrug WLTP

12,3 kWh

AC Ladning

11 kW

DC Ladning

200 kW

DC-ladning fra 10-80% SOC

20 minutter

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Relateret materiale

  • Ny, elektrisk CLA with EQ Technology er landet i Danmark

    De opmærksomme trafikanter vil fra i dag kunne spotte de første eksemplarer af den helt nye og fuldt elektriske CLA with EQ Technology i gadebilledet. Den længe ventede model fejrer nemlig markedsintroduktion og er dermed køreklar på det danske marked.

  • Ny, elektrisk Mercedes-Benz CLA Shooting Brake

    Blot få uger efter premieren på den nye, elektriske CLA følger Mercedes-Benz op på den succesfulde lancering med Shooting Brake-varianten af den populære model. Den nye CLA Shooting Brake er den første stationcar fra Mercedes-Benz, som er drevet af en fuldt elektrisk drivline.

  • København er værtsby for verdenspressen

    Det samlede, internationale pressekorps samles i København til prøvekørsel af den nye Mercedes-Benz CLA. Med det skarpe fokus på design og æstetik i CLA danner København og de stolte, danske designtraditioner de perfekte rammer for netop denne prøvekørsel.

  • Ny, elektrisk CLA fra Mercedes-Benz har fået prisskilt

    Den nye version af den æstetiske CLA lanceres herhjemme i første omgang i to versioner: CLA 350 4MATIC with EQ Technology og CLA 250+ with EQ Technology, hvor sidstnævnte kan erhverves til priser fra 427.990 kroner.