Gå til indhold
Mercedes-Benz vil have flere danskere til at køre elektrisk

Pressemeddelelse -

Mercedes-Benz vil have flere danskere til at køre elektrisk

Mercedes-Benz fortsætter med at lancere elektrificerede modeller under sit nye brand, Mercedes-Benz EQ, der foruden elbilen EQC inkluderer adskillige plug-in hybrider med både benzin- og dieselmotorer. Priserne begynder ved 369.900 kr. for benzin-plug-in hybriden A 250 e, der kører op til 70 kilometer på el.

Hos Mercedes-Benz arbejder man målrettet på at kunne tilbyde minimum én helt eller delvist elektrificeret model i alle sine segmenter senest i 2022. Tyskerne er allerede godt på vej, for nye modeller kommer hele tiden til. Seneste i rækken er den elektrificerede version af den kompakte A-Klasse, der både fås som hatchback og sedan, og som allerede kan opleves hos de danske Mercedes-Benz forhandlere.

“Mange danskere har et stort ønske om at køre helt eller delvist på el i hverdagen. Derfor har vi store forventninger til den nye A 250 e, for her får man masser af power og samtidig op til 70 kilometer på elkraft på en fuld opladning. Det er mere, end de fleste kører til hverdag, og derfor vil mange opleve, at benzinmotoren i praksis kun er nødvendig på længere ture,” siger Simon Lindegaard, salgschef hos Mercedes-Benz Danmark.

Ingen eller beskeden merpris for plug-in hybrid
Den ny A 250 e benzin-plug-in hybrid fås til priser fra 369.900 kr., og dermed er merprisen på den elektrificerede A-Klasse blot 10.000 kr. sammenlignet med benzinmodellen A 200 hatchback – og vælger man en A 250 e sedan er prisen endda den samme som en A 200 sedan.

I C-Klassen er det både muligt at vælge mellem benzin- og dieselkraft som supplement til elmotoren – uanset om man foretrækker sedan eller stationcar. Her begynder priserne ved 469.900 kr. for sedanversionerne C 300 e og C 300 de, mens stationcarversionerne fås fra 489.900 kr. Også her er merprisen på beskedne 10.000 kr. sammenlignet med benzinversionen C 200 og dieselversionen C 220 d.

I E-Klassen kan man ligeledes vælge mellem benzin- og dieselmotor i sedanversionen, mens stationcarudgaven altid er med dieselmotor. Priserne begynder ved 629.900 for sedanversionerne E 300 e og E 300 de, mens stationcarversionen fås fra 664.900 kr. Her er merprisen 25.000 kr. sammenlignet med benzinversionen E 200 og dieselversionen E 220 d.

Derudover fås den 100 % elektriske EQC 400 4MATIC til priser fra 629.900 kr. Elbilen præsterer en rækkevidde på op til 417 kilometer, mens det er muligt at oplade batteriet fra 10 til 80 % på helt ned til 40 minutter.

Foto: Kenneth Nguyen

Lavere forbrug og mere motorkraft
Vil man køre plug-in hybrid, er tallet på prisskiltet enten identisk eller blot en smule højere sammenlignet med modellerne uden supplerende elkraft. Og da det er muligt at klare de fleste af hverdagens køreture på ren elkraft, kan der samtidig spares mange penge på brændstof, når blot man husker at lade bilens batteri op – eksempelvis hjemme i indkørslen, på jobbet eller i én af de utallige ladestandere, der skyder op i hele landet. Dertil kommer, at den halvårlige grønne ejerafgift samtidig er betydeligt lavere.

Vælger man én af de el-leverandører, der tilbyder en fast månedlig pris for ubegrænset opladning, har man desuden godt overblik over de faste, månedlige udgifter. Og så er de elektrificerede modeller ikke kun det miljøvenlige, men også det sportslige valg:

“Uanset om man vælger en plug-in hybrid med benzin- eller dieselmotor, vil man opleve, at der er masser af kræfter til rådighed, når man har brug for det. Elmotoren i A 250 e yder eksempelvis 102 hestekræfter, mens den supplerende benzinmotor yder hele 160 hestekræfter, og i C- og E-Klassen får man endnu flere kræfter – uanset om valget falder på benzin- eller den økonomiske dieselmotor. Vælger man en EQC, har man endda hele 408 hestekræfter til rådighed. Så der er ingen grund til at tro, at det er kedeligt at køre elektrisk,” siger Simon Lindegaard.

Her er de elektrificerede modeller, der kan bestilles allerede nu

EQC 400 4MATIC – fra 629.900 kr. (el)

A 250 e hatchback – fra 369.900 kr. (el + benzin)

A 250 e sedan – fra 369.900 kr. (el + benzin)

C 300 e / C 300 de sedan – fra 469.900 kr. (el + benzin el. diesel)

C 300 e / C 300 de stationcar – fra 489.900 kr. (el + benzin el. diesel)

E 300 e / E 300 de sedan – fra 629.900 kr. (el + benzin el. diesel)

E 300 de stationcar – fra 664.900 kr. (el + diesel)

GLC 300 e SUV – fra 770.298 kr. (el + benzin)

GLC 300 e coupé – fra 821.498 kr. (el + benzin)

GLC 300 de SUV – fra 784.298 kr. (el + diesel)

GLC 300 de coupé – fra 844.298 kr. (el + diesel)

GLE 350 de – kr. 855.099 kr. (el + diesel)

S 560 e lang – fra 1.884.998 kr. (el + benzin)

Læs mere om EQC og plug-in hybriderne fra Mercedes-Benz EQ på mercedes-benz.dk

Emner


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.