Gå til indhold
Mercedes E-Klasse stationcar
Mercedes E-Klasse stationcar

Pressemeddelelse -

​​​Mercedes præsenterer danske priser på den ny E-Klasse Stationcar

Efter lanceringen af den ny E-Klasse følger nu stationcar-versionen, som har samme høje udstyrs- og sikkerhedsniveau som sedan-varianten.

Som standard leveres både den ny E-Klasse Sedan og Stationcar med blandt andet LED-lygter, radio med Bluetooth, 2-zonet klimaanlæg, sædekomfortpakke med sædevarme, regnsensor, 17’’ letmetal fælge, nedfældelige bagsæder, alu-interiørlister og Remote Online, hvor man via sin smartphone kan kommunikere med bilen. På sin mobil eller tablet kan man blandt andet se, hvor bilen står, hvor meget brændstof, der er i tanken, og om den er låst eller ej.

E-Klasse Stationcar fås i tre motorvarianter, hvoraf den ene er en diesel-model, mens de resterende to er benzindrevne. De danske vejledende priser for E-Klasse Stationcar begynder ved 657.500 kroner for en E 200 T (benzin) og 665.400 for en E 220 d T (diesel). Priserne for Stationcar ligger dermed blot 50.000 kroner højere sammenlignet med Sedan-modellerne, og for den ekstra sum får man foruden ekstra plads i bagagerummet også el-betjent bagklap samt luftaffjedring på den bagerste aksel. Det betyder, at affjedringen kan tage højde for selv tungtlastede bagagerum og automatisk tilpasse sig derefter.

Beskatningsgrundlag fra 540.000 kroner

Det er ingen hemmelighed, at Mercedes nyder succes på markedet for erhvervsleasing, og med prisen for E-Klasse Stationcar ser det ud til, at udviklingen fortsætter. Her ligger beskatningsgrundlaget for både E 200 T Business og E 220 d T Business på 540.000 kroner.

I disse såkaldte Business-modeller får man desuden udvidet pakken med standardudstyr, som foruden ovenstående også inkluderer designlinjen Avantgarde, 9-trins automatgear, parkeringssensor og bakkamera samt integreret navigation.

Privatleasing fra 7.595 kr. pr. måned

Hvis man ønsker at lease E-Klasse Stationcar som privatperson, er prisen 7.595 kr. pr. måned for både E 220 d T (diesel) og E 200 T (benzin) inkl. moms og service. Hertil kommer en førstegangsydelse på 50.000 kr. Prisen er gældende for en leasingperiode på 36 måneder og med 20.000 km om året.

Verdensnyheder inden for sikkerhed

En verdensnyhed i den ny E-Klasse er PRE-SAFE impulse side (ekstraudstyr) - et system, der består af luftpuder, som er placeret i forsædernes ryglæn. Hvis systemet opfatter en uundgåelig sidekollision, aktiveres puderne ca. 200 millisekunder før sammenstødet. Derved flyttes personerne i forsæderne ind mod midten af bilen og væk fra bilens sider.

En anden nyhed er PRE-SAFE Sound. Dette system er baseret på en menneskelig refleks i øret. Hvis bilen opfatter en risiko for et sammenstød, udsendes en lyd, der aktiverer den menneskelige refleks i øret og dermed forbereder passagerernes ører på lyden fra sammenstødet. Dette nedbringer risikoen – og i bedste fald helt fjerner – risikoen for skader som tinnitus.

Den ny E-Klasse tager også et skridt længere, hvad angår semi-selvkørende systemer.

Under navnet Drive Pilot (ekstraudstyr) tilbydes yderligere forfinede assistentsystemer til kø-kørsel, adaptiv afstandsregulering, nødbremsefunktioner og aktiv styring af bilen under både normal trafik og i tilfælde af farlige situationer samt undvigemanøvrer med andre biler og fodgængere.

Betjening via touchpads og smartphone

Interiøret byder på endnu en verdensnyhed: Via touchpads på rattet kan de fleste af bilens infotainment-funktioner styres med swipes som på en smartphone – og dermed uden, at det er nødvendigt at tage hænderne fra rattet.

Med hjælp af den fjernstyrede parkeringsassistent Remote Park Pilot (ekstraudstyr) kan parkering foretages med en app på en smartphone helt uden at sidde i bilen.

Tekniske fakta

Model: E 220 d T (diesel)
kW/hk: 143/194
Nm: 400
0-100 km/t, s.: 7,7
km/l.: 23,8
CO2 g/km: 109
Bagagerum (liter): 640/1.820*


Model: E 200 T (benzin)
kW/hk: 135/184
Nm: 300
0-100 km/t, s.: 8,1
km/l.: 16,1
CO2 g/km: 138
Bagagerum (liter): 640/1.820*

Den ny E-Klasse Stationcar kan opleves hos Mercedes-forhandlere landet over fra oktober-måned.

*volumen er afhængig af, hvorvidt bagsæderne er slået ned (1.820 liter) eller er oprejst (640 liter).

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.