Gå til indhold
Nu kan kunder prøvekøre en Mercedes-Benz, hvor de vil

Pressemeddelelse -

Nu kan kunder prøvekøre en Mercedes-Benz, hvor de vil

Som noget helt nyt kan kunder og interesserede nu bestille en prøvetur af Mercedes-Benz personbiler, hvor det passer dem bedst. Personalet bringer bilen til den ønskede lokation, så kunderne kan bruge tid på alt andet.

”Hvorfor skal kunderne altid komme til os, når vi lige så godt kan tage ud til dem?”. Det spørgsmål stillede Lars Simper, direktør hos Mercedes-Benz CPH, sig selv, inden virksomheden implementerede den nye service i det splinternye showroom i København og det moderniserede hus i Hørsholm.

”Vi forsøger hver dag at gentænke vores forretning med afsæt i kundernes ønsker og behov, og når vi ved, at de har en travl hverdag med vigtige møder, familier og fritidsinteresser, så giver det ikke mening at tvinge dem til at tage turen til os hver gang. Med det nye tilbud jagter vi fleksibiliteten, så kunderne kan prøve den bil, de har kigget på, når de vil, og hvor de vil,” siger Lars Simper.

Hvis man som kunde har kig på en bestemt bil, man gerne vil prøve, så bestiller man simpelthen blot en prøvetur, hvor og hvornår det passer en selv. På den måde opnår man den største mulige grad af fleksibilitet, og prøveturen kan placeres mellem møder, i en frokostpause eller noget helt tredje. Derefter kommer en medarbejder fra Mercedes-Benz CPH med bilen, og kunden kan dermed frit prøvekøre den.

Den nye service kører i første omgang som en test for brugte personbiler inden for normal åbningstid

i Storkøbenhavn med udgangspunkt fra Hørsholm og det nyetablerede showroom i City, men Lars Simper og Mercedes-Benz CPH har flere kort oppe i ærmet:

”Nu kører vi det her i en testperiode for Mercedes-Benz Certified Pre-Owned, og hvis kunderne tager godt imod det, vil vi gøre det til et fast tilbud. Derudover har vi også kig på en række andre projekter, som udgår fra samme filosofi om at gøre det så let og smidigt for kunderne som muligt. Vi kommer løbende til at afsløre og implementere vores tanker, og jeg er sikker på, at kunderne vil opleve en markant forskel,” siger Lars Simper.

Mercedes-Benz CPH holder åbent hus i weekenden den 2. – 3. november klokken 11-16 begge dage. Det hele foregår hos Mercedes-Benz CPH City, som har addresse på Sydhavnsgade 16 i København. Mercedes-Benz sørger for, at en DJ sætter stemningen, mens kunderne kan nyde bobler fra Copenhagen Sparkling Tee Company eller kaffe fra Original Coffee.

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.