Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Ny GLB og CLA Shooting Brake er landet i Danmark

Nu kan interesserede komme helt tæt på både den nye GLB og Shooting Brake-udgaven af den populære CLA, som begge er landet hos Mercedes-Benz forhandlere landet over. Dermed er der også åbnet op for at komme bag rattet på en prøvetur.

De to modeller er begge fuldt elektriske, og blandt de øvrige fællesnævnere er, at begge biler kombinerer praktisk funktion med æstetisk design.

To udgaver af GLB

Der er ingen tvivl om, at de praktiske SUV’er er populære blandt danskerne, og GLB sørger for rigeligt med plads for op til syv personer. Bilen fusionerer praktiske løsninger på dagligdagens praktik uden at gå på kompromis med den elegance og sofistikerede oplevelse, man med rette kan forvente sig af en Mercedes-Benz.

GLB er landet i Danmark i to udgaver:

  • Mercedes-Benz GLB 250+ with EQ Technology fra 419.900 kroner
  • Mercedes-Benz GLB 350 4MATIC with EQ Technology fra 459.900 kroner

Den nye GLB leveres med enten fem eller syv sæder, og sammenlignet med forgængeren er kabinen blevet endnu mere rummelig. SUV-taglinjen og panorama-taget, som i øvrigt er standard i begge modeller, sørger nemlig for ekstra højde til glæde for både fører og passagerer. Samtidig vil man bagtil bemærke en endnu bedre siddekomfort takket være mere benplads og mere støtte til lårene.

Begge modeller er udstyret med et litiumion-batteri med en 85 kWh stor kapacitet og en rækkevidde på op til 631 km (WLTP). Hurtigladning via DC-opladning er mulig på ladestationer, som bruger 800-volt arkitektur og kan ske med op til 320 kW.

Læs mere om den nye GLB her


Ny CLA Shooting Brake fra 429.900 kroner

Det er første gang, at CLA Shooting Brake kan leveres med en fuldt elektrisk drivline, og så er det endda med en rækkevidde helt op til 748 km (WLTP).

Ligesom med GLB kan danskerne vælge mellem to udgaver af CLA Shooting Brake:

  • CLA 250+ Shooting Brake with EQ Technology til priser fra 429.900 kroner
  • CLA 350 4MATIC Shooting Brake with EQ Technology til priser fra 469.900 kroner

Batteriet i begge varianter lyder på 85 kWh, og sammen med den 800-volt elektriske arkitektur er det muligt at oplade batteriet svarende til hele 315 km rækkevidde (WLTP) på blot ti minutter.

Som standard er CLA Shooting Brake with EQ Technology pakket med endnu mere udstyr. Det betyder blandt andet, at man uanset designlinje får det nye, sportslige rat, mens 18” letmetalfælge nu også følger med i ”Progressive” standardudgaven, ligesom det flotte panorama-tag, elektrisk betjent bagklap, den adaptive fartpilot og det helt nye Mercedes-Benz Operating System (MB.OS) med stor skærm også er inkluderet uden at sætte ét eneste kryds på listen med ekstraudstyr.

Som noget nyt er Advancepakke PLUS pakken også standard, og det giver blandt andet KEYLESS-GO funktionen, mulighed for trådløs opladning af telefonen, armlæn bagi og stemningsfyldt ambiente-belysning i hele kabinen.

Læs mere om CLA Shooting Brake her

Kategorier


Siden Carl Benz søgte patent på den første bil for 140 år siden, og Gottlieb Daimler byggede sin motoriserede vogn kort derefter, har Mercedes-Benz dedikeret sig til konstant innovation og til at skabe de mest eftertragtede biler for kunderne. Denne ambition har drevet hver en innovation - fra verdens første bil i 1886 til nutidens intelligente og sikre, elektriske biler såsom den nye GLC og den prisvindende CLA. Med den nye S-Klasse fortsætter virksomheden det mest omfattende program for produktlanceringer i sin historie. Med passion for performance, luksus og urokkelig dedikation til kundeservice har mærket konsekvent formet fremtidens mobilitet. Resultatet breder sig til langt mere end ingeniørmæssige resultater - de skaber den umiskendelige følelse, som gennemsyrer alt, hvad Mercedes-Benz gør: Velkommen hjem.

Mercedes-Benz fejrer 140 år med innovation ved at køre tre nye S-Klasser på en verdensomspændende rejse med 140 lokationer. Hvert af de steder markerer mærkets teknologi, arv, pioner-ånd og global tilstedeværelse. På vejen får kunder, fans og kollegaer muligheder for at deltage i festlighederne og i det episke eventyr, som varer indtil oktober. Følg "140 år. 140 steder"-køreturen på tværs af seks kontinenter via vores 140 år med innovation Mercedes-Benz Media special via Mercedes-Benz Community.

Kontakt

  • 25C0200_004.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8183 x 4603, 8,12 MB
    Download
  • 25C0200_005-2.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8123 x 4569, 8,54 MB
    Download
  • 25C0200_010-2.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8043 x 4524, 5,86 MB
    Download
  • mercedes-benz-glb-x244-bev-spa-highlights-panoramic-roof-2400x2400-12-2025.jpg.webp
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .webp
    Størrelse:
    1014 x 1014, 103 KB
    Download
  • mercedes-benz-glb-x244-bev-spa-highlights-space-2400x2400-12-2025.jpg.webp
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .webp
    Størrelse:
    1014 x 1014, 94,3 KB
    Download
  • mercedes-benz-glb-x244-bev-spa-highlights-fast-charging-2400x2400-12-2025.jpg.webp
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .webp
    Størrelse:
    1014 x 1014, 234 KB
    Download
  • tempImage0pkrhO.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1184 x 1184, 1,51 MB
    Download
  • tempImageLRwN97.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1184 x 1184, 1,51 MB
    Download

Relateret materiale

  • ”Best Performer” i Euro NCAP: Ny CLA er den mest sikre bil testet i 2025

    Den nye, fuldt elektriske Mercedes-Benz CLA har opnået topkarakteren på fem stjerner i den nuværende Euro NCAP test, og takket være imponerende, individuelle resultater tager bilen topplaceringen blandt samtlige modeller fra alle mærker, som er blevet testet af sikkerhedsinstituttet i 2025.

  • Ny CLA kåret som ”Car of the Year 2026”

    Æstetisk smuk, ubesværet, intuitiv og fleksibel - og nu også prisvindende. Den nye CLA tilføjer ”Car of the Year 2026” til den efterhånden lange liste af priser, som nu tæller flere end ti kåringer fra rundt omkring i verden.

  • Ny elektrisk GLB: Når design møder hverdagens praktik

    Det intelligente design af den nye, elektriske GLB sørger for rigeligt plads for op til syv personer og er en sammensmeltning af karakteristisk off-road design og reel funktionalitet i hverdagen. De danske priser begynder ved 419.900 kroner for Mercedes-Benz GLB 250+ with EQ Technology.

  • Ny GLB er gået i vintertræning

    Iskoldt vejr og massivt snefald, mens vinduesviskerne og airconditionanlægget kæmper for at holde udsynet intakt og passagererne varme. Her i Norden kender vi alt til de hårde forhold, og det samme gør ingeniørerne fra Mercedes-Benz. De gennemfører nemlig lige nu tests med den helt nye GLB på Mercedes Technology Center (MTC) i Sindelfingen, før bilens verdenspremiere den 8. december.