Pressemeddelelse -
Ny GLB er gået i vintertræning
- Helt ny GLB gennemgår lige nu omfattende vintertest
- Teknologi kan simulere temperaturer helt ned til -40 grader og snestorme
- Første glimt af den nye, kompakte SUV, som kan transportere op til syv personer
Iskoldt vejr og massivt snefald, mens vinduesviskerne og airconditionanlægget kæmper for at holde udsynet intakt og passagererne varme. Her i Norden kender vi alt til de hårde forhold, vi kan risikere at møde i vintermånederne, og det samme gør ingeniørerne fra Mercedes-Benz. De gennemfører nemlig lige nu tests med den helt nye GLB på Mercedes Technology Center (MTC) i Sindelfingen, før bilens verdenspremiere den 8. december.
Testes til grænsen
Temperaturerne i den såkaldte ”kolde tunnel” spænder fra -40 til +40 grader, hvilket dækker stort set ethvert tænkeligt vejr. Innovative snekanoner kan producere sne i flere forskellige typer og temperaturer, mens blæseren kan simulere hårde snestorme, hvor sne raser mod bilen med op til 200 km/t.
Det er kompleks teknologi, som muliggør simuleringen af de varierende forhold, når Mercedes-Benz tester biler i vindtunnelerne på testanlægget. Rullende ”vej” skaber virkelige kørselsforhold ved hastigheder helt op til 265 km/t. I bygningen, som strækker sig over et areal på 70 x 60 meter, finder man også kontrolrummet og kontorer i tillæg til de to vindtunneler. Derfra kan teknikerne regulere temperatur, fugtighed, vindhastighed og andre parametre. Enhver test kan følges tæt gennem de store og fuldt-isolerede ruder.
I alle sæsoner
Det er ikke kun sne og is, som bilerne fra Mercedes-Benz testes i. Hedebølger under solens stråler udgør nemlig en hel række af andre udfordringer, som bilen skal kunne håndtere. I den varme tunnel kan temperaturen reguleres fra -10 til +60 grader, mens 32 lamper kan simulere solens stråler og på sit højeste spejle de forhold, som kun findes i øde ørkenområder som fx ”death valley” i USA.
Her kan ingeniørerne også simulere varme vejoverflader, og målet går igen på tværs af alle scenarier: at komme så tæt på virkelige forhold som muligt. I de to klima-tunneler kan bilen testes i stort set alle de vejrmæssige forhold, vi kan tænke os, i modsætningen til virkelighedens verden, hvor man naturligvis ikke bare kan genskabe specifikke forhold.
For en sikkerheds skyld
Ingeniørerne udnytter de omfattende test-muligheder til at teste en lang række funktioner og komponenter i hver bil. Eksempelvis undersøger de vinduesviskerne i al slags vejr, så fører og passager er sikret bedst muligt udsyn. Et andet eksempel er test af, hvordan hvirvlende sne kan blokere luftindtagene – et scenarie, som man vil kunne opleve, når man overhaler lastbiler i snevejr.
Varmeanlægget i bilen skal også kunne optø en frossen forrude hurtigt, og tests viser, at det blot tager den nye GLB 15 minutter at fjerne isen fra forruden i -15 grader – helt uden hjælp fra føreren.
Endnu mere plads
Den nye GLB kan fås med enten fem eller syv sæder, og er derfor en fleksibel løsning for både store familier eller dem, som kræver ekstra plads til hobbyer. Sammenlignet med sin forgænger tilbyder den nye GLB endnu mere kabineplads på baggrund af taglinjen og panoramataget, som er standardudstyr. Bagtil er der tilmed endnu mere benplads og mere støtte til baglårene.
Læs mere om GLB-tests og selve bilen i den internationale pressemeddelelse her (ENG)
Kategorier
Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.