Gå til indhold
Ny undersøgelse fra Mercedes-Benz: Unge bilejere skifter for sent til vinterdæk

Pressemeddelelse -

Ny undersøgelse fra Mercedes-Benz: Unge bilejere skifter for sent til vinterdæk

Sneen har for alvor bidt sig fast i Danmark, og hos DMI taler man nu om isdøgn og temperaturer langt under frysepunktet. Det betyder lumske, sneglatte vejbaner og stiller ekstra krav til de mange bilister, der sætter sig bag rattet den kommende tid. Derfor har Mercedes-Benz undersøgt, om de danske bilejere har forberedt sig på vinteren ved at kigge nærmere på deres vaner i forhold til vinterdæk:

”Det er positivt, at næsten 80 procent af bilejerne skifter til dæk, der passer til årstiden. Omvendt kunne man selvfølgelig ønske sig, at flere gjorde det i god tid. Det handler om sikkerhed, fordi sommerdæk på en isglat, dansk vej er en farlig cocktail. Vejgreb og bremselængde forbedres markant, hvis man har de rigtige dæk på, når man begiver sig ud i vintertrafikken,” siger David Engstrøm, der er PR & kommunikationschef hos Mercedes-Benz Danmark og fortsætter:

”Derudover kan man spare en masse tid, hvis man sætter de sæsonbetingende dækskift i system. Vi kender jo alle sammen de lange køer hos værkstederne og i dækcentrene, når den første sne er faldet.”

Erfarne bilister skifter dæk efter kalenderen

Mens de yngre bilister i højere grad skifter dæk som en reaktion på vejret, er der en udpræget tendens til, at de ældre bilister skifter dæk efter kalendermåneden.

”Resultaterne viser, at 49 pct. af de mere erfarne bilister mellem 36-75år skifter til vinterdæk på samme tidspunkt hvert år – fx i samme kalendermåned - hvilket står i skarp kontrast til deres yngre medtrafikanter mellem 18-35 år, hvor kun 29 procent er lige så punktlige. Jeg vil ikke gisne om baggrundene for dette, men blot konstatere, at hvis man hører til dem, der fortsat kører rundt på sommerdæk, er der en meget god anledning til at skifte nu,” slutter David Engstrøm.

FDM anbefaler, at bilister kører med vinterdæk om vinteren. De kan med fordel skiftes primo november og køre frem til april, hvor foråret igen giver plads til sommerdækkene.

Man kan selv skifte til vinterdæk eller få hjælp fra det nærmeste dækcenter eller værksted. Vælger man at få hjælp fra en professionel, kan man overveje opbevaring af sommerdæk på værkstedet.

FAKTA – Derfor skal du skifte til vinterdæk

  1. Vinterdækkenes dybere dækmønster giver langt bedre vejgreb i glat føre. FDM og Færdselsstyren anbefaler 3,0 mm mønsterdybde på et sommerdæk (lovkravet er dog her kun 1,6 mm). Anbefalingen til et vinterdæk er 4,0 mm.
  2. Vinterdækket er opbygget af en stor mængde lameller, der giver mange kanter, som griber fat i vejoverfladen.
  3. Gummiet i vinterdæk er tilpasset koldt vejr, hvilket betyder, at dækket undgår at ”fryse til” og blive stift. Det bidrager også til et bedre greb.
  4. Ofte skiftes hele hjulet med både fælge og dæk, hvilket giver mulighed for at beskytte sommerfælgene mod sne og salt, der kan sætte sine spor.

Om undersøgelsen

Mercedes-Benz har lavet Bilistundersøgelsen 2017, hvor 2.003 repræsentativt udvalgte danske bilejere har deltaget. Data er indsamlet på Epinion's Danmarkspanel. Der er i alt gennemført 2.003 interviews med danske bilejere i alderen 18-75 år i perioden 3. januar - 22. januar 2017. Undersøgelsen er så vidt muligt repræsentativ for danske bilejere med hensyn til køn, alder og region.

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.