Gå til indhold
Op til 265 kilometer på en opladning i ny Mercedes eVito

Pressemeddelelse -

Op til 265 kilometer på en opladning i ny Mercedes eVito

De elektriske varebiler nyder voksende popularitet blandt alt fra håndværkere til kurerer, og nu melder den nye Mercedes eVito sig på banen med høj komfort, stor lasteevne, mulighed for hurtigladning og en rækkevidde på op til 265 kilometer på en fuld opladning (WLTP). Priserne begynder ved 357.332 kr. plus moms eller ved 2.375 kr. pr. måned plus moms med ServiceLeasing.

De elektriske varebiler er populære som aldrig før, for i takt med at flere og flere danskere skifter den benzin- eller dieseldrevne privatbil ud med et elektrisk alternativ, er flere erhvervsdrivende begyndt at få øjnene op for mulighederne i eldrift på gule nummerplader.

Høj komfort og lave driftsomkostninger er blandt de måske vigtigste årsager til interessen, men også mulighed for gratis parkering i flere større byer gør, at afskeden med forbrændingsmotoren frister. Dertil kommer, at flere kommuner og offentlige instanser i stigende grad foretrækker at benytte leverandører, som benytter elbiler.

Med lanceringen af den opdaterede Mercedes-Benz eVito bliver det elektriske valg nu endnu mere interessant, for den nye elvarebil kører nemlig op til 265 kilometer på en fuld opladning takket være en ny batteripakke med en nettokapacitet på 60 kWh, hvilket svarer til øgning på 70 procent sammenlignet med den tidligere model. Med den valgfrie fartbegrænser til 80 kilometer i timen er rækkevidden helt op til 310 kilometer.

Gennemtestet kvalitet med afgørende opdateringer
Den elektriske drivline leverer fortsat op til 85 kW, svarende til 116 hestekræfter, men som noget nyt er det nu muligt at lade eVito igennem et CCS-stik med en effekt på op til 80 kW. Med maksimal effekt kan batteriet lades fra 10 til 80 procent på ned til 35 minutter, og dermed forlænges rækkevidden nemt i en fart. Samtidig klares en opladning fra fra 0 til 100 procent ved en wallbox omkring 6 timer og 30 minutter, når der lades med 11 kW.

Rekuperationsfunktionen, som opsamler bremseenergi og forlænger bilens rækkevidde, når der bremses, er blevet opdateret. Funktionen kontrolleres fortsat via skiftepaler bag rattet, men den nye funktion DAUTO sikrer nu endnu en endnu mere effektiv og komfortabel fremfærd. Køreprogrammet justerer nemlig automatisk kraften af rekupereringen i realtime på baggrund af data fra bilens aktive sikkerhedssystemer.

Batteripakken er placeret under gulvet og optager således ikke plads i varerummet, der rummer op til 6,6 m3 i den ekstralange version, som måler 5.370 mm og må laste op til 858 kg. Mercedes eVito fås også en version, som måler 5.140 mm og må laste op til 888 kg. Totalvægten for begge modeller er 3.200 kg.

Standardudstyret omfatter detaljer som den adaptive fartpilot Distronic+, aktiv bremseassistent, træthedsovervågning og lyssensor samt 17” hjul, varme i førersædet, multifunktionsrat og CCS-lader op til 80 kW.

Den ny Mercedes eVito fås til priser fra 357.332 kr. plus moms eller med Mercedes-Benz ServiceLeasing fra 2.375 kr. pr. måned plus moms med 35.000 kr. i førstegangsydelse.

Læs mere på mercedes-benz.dk/vans

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.