Gå til indhold
Mercedes-Benz Citan er Van of the Year 2022

Pressemeddelelse -

Mercedes-Benz Citan er Van of the Year 2022

Biljournalister fra hele Europa udgør den jury, som hvert år udvælger og kårer årets bedste varebil ud fra kriterier som forbrug, sikkerhed og bæredygtighed. Det blev Mercedes-Benz Citan, som løb med titlen som Van of the Year 2022.

Da den ny Mercedes-Benz Citan blev præsenteret i efteråret, vakte den kompakte varebil stor opmærksomhed, for med højt komfortniveau, innovativt interiør og imponerende rummelighed fremstår den ny Citan nemlig både mere veloplagt og endnu mere gennemarbejdet og komplet end nogensinde.

Og den høje kvalitet fornægter sig ikke, for juryen bag den traditionsrige International Van of the Year har netop kåret den ny Citan til årets varebil i Europa 2022.

“Vi er utrolig stolte af at kunne kalde Citan årets varebil Europa 2022, for titlen bekræfter os i, at høj funktionalitet, fremragende komfort og gedigen kvalitet er dyder, der aldrig går af mode. Det er også det billede, der tegner sig ude hos vores forhandlere, som melder om stor interesse for Citan i erhvervssegmentet,” siger salgschef hos Mercedes-Benz Vans i Danmark, Louise Klink Raaschou.

Meget er sket, siden den anerkendte pris blev overrakt første gang i 1992, hvor udstyr som Active Brake Assist, Attention Assist, lys- og regnsensor, parkeringssensorer, læderrat og det intelligente infotainmentsystem MBUX, der alt sammen er standardudstyr i den nye Citan, var ren science fiction. Men selvom en moderne varebil ikke tåler sammenligning med datidens modeller, er de overordnede kriterier for konkurrencen stort set uændrede.

Juryen vurderer nemlig især kandidaterne ud fra faktorer som forbrug, sikkerhed og bæredygtighed, og med den flotte titel i bagagen cementerer Mercedes-Benz endnu engang sin position som én af de førende producenter af innovative af varebiler.

I alt 14 nye modeller fra 11 producenter var med i opløbet, og selvom Citan deler førstepladsen med Renault Kangoo, fremhæves især det unikke MBUX-infotainmentsystem som en afgørende feature, der der adskiller Citan fra resten af feltet.

Læs mere om den ny Citan her.



Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.