Gå til indhold
Tre varianter af ny luksus-SUV fra Mercedes-Benz: Her er priserne på den nye EQS SUV

Pressemeddelelse -

Tre varianter af ny luksus-SUV fra Mercedes-Benz: Her er priserne på den nye EQS SUV

Den nye Mercedes EQS SUV repræsenterer det foreløbige topmål af luksuriøs rummelighed på ren elkraft. Nu er Mercedes-Benz Danmark klar med priserne på den nye luksus-SUV, som foreløbig kan bestilles i longrange-varianten EQS SUV 450+ med baghjulstræk samt de to firehjulstrukne varianter EQS SUV 450 4MATIC og EQS SUV 580 4MATIC.

De helt og delvist elektriske modeller udgør en stadig voksende del af programmet hos Mercedes-Benz, som satser på en 100 procent elektrisk portefølje på udvalgte markeder senest i 2030.

Nu markerer Mercedes-Benz næste skridt på vejen mod en fossilfri fremtid med priserne på den nye EQS SUV, som er mærkets første fuldt elektriske luksus-SUV med op til syv sæder.


EQS SUV placerer sig størrelsesmæssigt mellem GLE SUV og GLS SUV, som ligeledes begge fås med op til syv sæder, men mens EQS SUV har samme akselafstand som luksus-sedanen EQS, som den deler platform med, er EQS SUV intet mindre end 20 centimeter højere.

Dette mærkes i kabinen, hvor pladsforholdene imponerer hele vejen rundt. Første og anden sæderække kan justeres elektrisk, bagagerummet tager op til 2.100 liter med alle bagsæder lagt ned – og adgangsforholdene er formidable.

En udstyrsbombe

Standardudstyret i alle tre varianter inkluderer blandt meget andet højdepunkter som Førerassistentpakke PLUS med den adaptiv fartpilot, DISTRONIC, og Blind Spot Assist, MBUX med dansk stemmestyring, Navigation Premium, Augmented Reality og 360-graders parkeringskamera samt panorama-elskydetag i glas. Dertil kommer Soundsystem lydanlæg, 21”-letmetalfælge og de avancerede forlygter med DIGITAL LIGHT, som er forberedt til at kunne projicere symboler direkte på vejbanen foran bilen.

I topversionen EQS SUV 580 4MATIC fortsætter listen over standardudstyr med features som MBUX Hyperscreen og Premiumpakken, som blandt andet inkluderer sort læderkabine, klimatiserede forsæder, 4-zonet klimaanlæg, surroundsound-system fra Burmester, AMG-eksteriør med 21” AMG-letmetalfælge samt medstyrende bagaksel, som tillader baghjulene at dreje med op til 10 grader for sublim manøvredygtighed og stabilitet.


Premiumpakken er standardudstyr i EQS SUV 580 4MATIC og ekstraudstyr i EQS SUV 450+ og EQS SUV 450 4MATIC til 120.000 kroner, men listen fortsætter med et væld af udstyrsmuligheder – blandt andet tredje sæderække, som fås til 23.776 kroner, samt fabriksmonteret anhængertræk til 12.481 kroner.

De to firehjulstrukne varianter EQS SUV 450 4MATIC og EQS SUV 580 4MATIC må trække op til 1.800 kg, mens longrange-varianten EQS SUV 450+ må trække op til 750 kg.

Lang rækkevidde, hurtig opladning og masser af power

EQS SUV 450+ kører op til 633 kilometer på en opladning og er udstyret med baghjulstræk fra én elmotor, som yder 360 hestekræfter og et moment på 568 Nm.

EQS SUV 450 4MATIC kører op til 597 kilometer på en opladning og er udstyret med firehjulstræk via to elmotorer, som tilsammen ligeledes yder 360 hestekræfter – men trumfer baghjulstrækkeren med et moment på hele 800 Nm.

EQS SUV 580 4MATIC er den foreløbigt kraftigste version med en rækkevidde på op til 594 kilometer og to kraftfulde elmotorer, der sikrer 544 hestekræfter og 858 Nm.

Lithium-ion-batteripakken på 107,8 kWh kan oplades med 11 kW AC via eksempelvis en hjemmelader, eller med op til 200 kW via DC-lynopladning på farten. Alle varianter af den nye EQS SUV leveres desuden med ét års gratis opladning gennem IONITY netværket, som dækker det meste af Danmark og Europa.

EQS SUV 450+ fås fra 1.310.000 kroner

EQS SUV 450 4MATIC fås fra 1.365.000 kroner

EQS SUV 580 4MATIC fås fra 1.700.000 kroner.

Den nye EQS SUV produceres på Mercedes-Benz’ fabrik i Tuscaloosa i USA, og de første eksemplarer forventes i Danmark i slutningen af året.

Faktaboks

EQS SUV 450+

EQS SUV 450 4MATIC

EQS SUV 580 4MATIC

Pris

1.310.000 kr.

1.365.000 kr.

1.700.000 kr.

Rækkevidde

633 km

597 km

594 km

Ydelse

360 hk / 568 Nm

360 hk / 800 Nm

544 hk / 858 Nm

Tilladt trækvægt

750 kg / 750 kg

750 kg / 1.800 kg

750 kg / 1.800 kg

Batterikapacitet (netto)

107,8 kW

107,8 kW

107,8 kW

Ladeeffekt AC/DC

11 kW / 200 kW     

11 kW / 200 kW

11 kW / 200 kW

Emner


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.