Pressemeddelelse -

10 MIO. MOBILBILLETTER KØBT TIL TOG, BUS OG METRO

Siden Hovedstadens trafikselskaber gjorde det muligt for passagererne at købe billet via mobiltelefonen, er salget af mobilbilletter steget dag for dag. I sidste uge passerede mobilbilletten en milepæl med 10 millioner solgte billetter.

Da mobilbilletten blev indført i den kollektive transport i hovedstadsområdet i begyndelsen af 2009, håbede trafikselskaberne, at billetten ville bidrage til at gøre livet lettere for de travle passagerer på farten.

”I hovedstadsområdet samarbejder vi på tværs af trafikselskaberne med det formål at gøre hverdagen lettere for vores passagerer. Her har mobilbilletten vist sig at være en af de mest populære nyskabelser inden for de sidste mange år i den kollektive trafik, og selv om vi havde håbet på succes, var der vist ingen af os, der havde regnet med, at vi allerede på nuværende tidspunkt ville nå 10 millioner solgte billetter,” siger Rebekka Nymark, udviklingschef i Metroselskabet.

Da mobilbilletten blev introduceret var det kun muligt at købe en kontantbillet, men siden er der blevet produktudviklet heftigt for at kunne følge med efterspørgslen fra passagererne.
  
”Efter ønske fra kunderne har vi udviklet intenst på produktet, så vi også har givet kunderne muligheden for at få rabat med mobiltelefonen - nemlig mobilklippekortet, som også hurtigt er blevet populært. Og den store interesse for mobil- og netløsninger gør, at vi fortsat vil arbejde for at udvikle nye produkter, samt forfine dem vi har, ” forklarer centerchef i Trafikselskabet Movia, Anders Due.

Mobilbilletter kan købes direkte via mobiltelefonen eller med kreditkort via hjemmesiden 1415.dk.

Kontaktoplysninger
Rebekka Nymark, udviklingschef i Metroselskabet, via pressekoordinator Kåre Møller Madsen, E: kmm@m.dk, M: 72 42 45 31.

Anders Due, centerchef i Trafikselskabet Movia, M: 36 13 18 00.

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • metro
  • kåre møller madsen
  • metrolinje
  • mobilbillet

Regions

  • Hovedstaden

Hvad laver vi 
I Metroselskabet har vi det overordnede ansvar for drift og vedligeholdelse af den samlede Metro, og vi arbejder med at anlægge Cityringen.

Hvem er vi 
Metroselskabet beskæftiger 150 medarbejdere. En stor del af de ansatte som arbejder med anlæg og drift er ingeniøruddannede. Der følger en del støttefunktioner med dette arbejde, som f.eks. udvikling og trafikpolitik, og derfor kan man finde en bred vifte af fagligheder i Metroselskabet.

Organisation 
Metroselskabet har det overordnede ansvar for driften af Metroen samt for at anlægge Cityringen.

Den daglige drift af Metroen varetages af Metroservice, som er underleverandør til AnsaldoSTS, der har kontrakten som driftentreprenør. Metroservice står for den daglige jernbanedrift og vedligehold af Metroen, herunder har Metroservice ansvaret for sikkerheden i Metroen og diverse kunderelaterede forhold. Det er Metro Service, der holder øje med at togene kører, kontrollerer billetter og udfører reparation og rengøring af togene.

Læs mere her

Kontakt

Relateret materiale

  • METRO TIL NORDHAVNEN ER EN GOD FORRETNING

    En ny undersøgelse viser, at der er mange penge at spare og cirka 4.000 jobs at hente, hvis byggeriet af en metrolinje til den nye bydel i Nordhavnen sættes i gang i sammenhæng med Cityringen. Dog er det nødvendigt, at beslutningen træffes allerede i begyndelsen af 2012.

  • TAG PÅ ELEKTRONISK MUSIKREJSE I METROEN

    Kom med til koncert i Metroen med nogle af landets fremmeste kunstnere inden for den elektroniske musik. Rejsen begynder tirsdag den 16. august klokken 19 på Vestamager station.

  • OBAMA-KUNSTNER INDTAGER METROHEGN

    Udsmykningen af hegnene om metrobyggepladserne kickstartes nu af en verdensstjerne. Kunstneren bag den kendte plakat Hope, der blev symbolet på Barack Obamas valgsejr, udsmykker hegnet ved byggepladsen på Kongens Nytorv.

  • KOM BILLIGT TIL SØNDAGENS OPLEVELSER

    Plejer du at tage bilen til søndagsudflugten, får du nu en god grund til at lade den firehjulede stå i garagen og i stedet rulle ud i den kollektive trafik. En ny søndagsbillet koster nemlig kun 14 kroner.

  • LÆRLINGEAFTALE PÅ PLADS FOR CITYRINGEN

    I dag underskrives en partnerskabsaftale om lærlingepladser på Cityringen. Dansk Byggeri og BAT forventer, at lignende aftaler vil blive indgået på mange andre større byggeprojekter.

  • BILLIG SOMMER MED BUS, TOG OG METRO

    Gennem hele juli kan man via mobiltelefonen eller internettet købe et 2-zoners Mobilklippekort til 100 kroner. Det sker, når Hovedstadens trafikselskaber lancerer Sommerklippekortet.