Pressemeddelelse -

Deltag i høring om nye køreplaner

Midttrafik præsenterer forslag til nye køreplaner for 2022/2023 i en offentlig høring, der løber fra 5. januar til og med 18. januar 2022 på midttrafik.dk.

Nu kan du deltage i Midttrafiks høring og få mulighed for at kommentere på køreplanerne, inden de bliver endelig besluttet.

Sådan gør du:

Alle kan kommentere på forslagene til de nye køreplaner, som træder i kraft i sommeren 2022. Deltag i høringen fra 5. til og med 18. januar.

    Baggrund for Midttrafiks høring
    Midttrafik laver nye køreplaner hvert år. Planlægningen starter i juli måned. I perioden frem til cirka december måned udarbejder Midttrafik udkast til nye køreplaner. Det sker på baggrund af ønsker fra kommuner og Region Midtjylland, tilbagemeldinger fra kunder, chauffører og busselskaber samt Midttrafiks egne erfaringer med de nuværende køreplaner. Resultatet af planlægningsarbejdet bliver sendt til høring hos kunderne.

    Høringen handler om større ændringer i køreplaner fx nedlæggelse af ruter eller omlægning af ruter. Den offentlige høring giver kunderne mulighed for at se om ændringerne får konsekvenser for deres daglige rejser. Kundernes input bruges til to formål.

    • De indgår i kommunernes og regionens politiske behandling af forslag til køreplaner.
    • Herudover bruger Midttrafik kundernes input til at rette uhensigtsmæssigheder fx mistede muligheder for at skifte til en anden bus eller tog eller for sen ankomst til en skoles ringetid.

    Midttrafik inddrager alle kommentarer, der kommer ind i høringsperioden, i den videre proces med udformningen af de endelige køreplaner. De endelige køreplaner kan ses på midttrafik.dk og rejseplanen.dk i løbet af maj 2022.

    Hvis der er større ændringer på en rute/linje, er det muligt at se forslaget på midttrafik.dk og kommentere på ændringen. Sker der ikke større ændringer, vil den nuværende køreplan fortsætte, og ruten er ikke i høring. Der kan dog komme mindre ændringer af køretider, selvom ruten ikke er i høring.

    Du kan abonnere nyt om høringer i dit område
    Husk at du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev ”Nyt om høringer fra Midttrafik”, der opdaterer dig på den nyeste information fra Midttrafik om høringer af køreplaner i de 18 kommuner i Region Midtjylland samt høringer, der vedrører den regionale trafik. Tilmeld dig nyhedsbrevet her

    Emner

    • Transport

    Kategorier

    • høring

    Regions

    • Midtjylland

    Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.

    Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

    Kontakt

    Midttrafiks pressetelefon

    Pressekontakt 70206650