Pressemeddelelse -

Kør trygt hjem med Midttrafiks natbusser (ny udgave)

Midttrafik indsætter særlige julenatbusser i alle weekender op til jul. Natbuskørslen starter på fredag 19. november i Randers og Aarhus. Og fra næste fredag vil det også være muligt at springe på en natbus i Viborg, Silkeborg, Herning, Horsens, Hedensted, Holstebro og Ringkøbing. Husk at der er dobbelt-op på prisen i en natbus. 

Hvem kører hjem fra julefrokosten? Sten-saks-papir er overflødigt - det gør Midttrafik. I alle weekender op til jul bliver der indsat særlige julenatbusser for at køre kunderne sikkert hjem efter julens fester.

Borgere i Randers og Aarhus kan allerede stige på natbusserne fra på fredag 19. november. I Viborg, Silkeborg, Herning, Horsens, Hedensted, Holstebro og Ringkøbing vil der være julenatbusser fra fredag 26. november.

Gode råd, når du skal med natbussen:

  • Find din natbus på rejseplanen.dk
  • Køb din billet i Midttrafik app eller brug dit rejsekort 
  • Det koster dobbeltpris at køre med natbus
  • Har du rejsekort, trækkes der automatisk et tillæg på 20 kr.
  • Har du pendlerkort, skal du tilkøbe en enkeltbillet
  • Har du Ungdomskort, skal du tilkøbe en børnebillet
  • Mød op ved stoppestedet i god tid
  • Hav din billet klar ved indstigning i bussen
  • Vis hensyn til andre kunder

Læs mere på midttrafik.dk

Emner

  • Transport

Kategorier

  • julenatbusser

Regions

  • Midtjylland

Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.

Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

Kontakt

Midttrafiks pressetelefon

Pressekontakt 70206650