Pressemeddelelse -

Pendlere står for salgsrekord i Midttrafik app

Salget af pendlerkort i Midttrafik app nåede et rekordsalg i januar 2020. Mere end 15.000 kunder valgte at rejse på et pendlerkort i Midttrafik app i januar. Sammenlignet med januar 2019 er salget steget med 30 procent. Pendlerkort egner sig godt til de kunder, der rejser ofte på den samme strækning fx til og fra arbejde eller uddannelse.

Midttrafik app er favoritplatformen til køb af billetter hos de midtjyske pendlere. Siden pendlerkortet blev lanceret på Midttrafik app i forbindelse med takstreformen Takst Vest har salgskurven været opadgående for salg i app'en.

Januar 2020 blev en rekordmåned for salget, både i antal pendlerkort og omsætning. Sammenlignet med den seneste salgsrekord i oktober 2019 er salget steget med 500 stk. og den samlede omsætning for januar 2020 er steget med 300.000 kr. I forhold til januar 2019 er salget steget med cirka 3.500 stk.

Vicedirektør Mette Julbo glæder sig over, at flere og flere kunder vælger at købe pendlerkort i Midttrafik app: ”Pendlerkortet er et godt produkt til de kunder, der rejser ofte på den samme strækning. At så mange pendlere foretrækker at købe det i Midttrafik app, bekræfter os i, at vi har ramt rigtigt med Midttrafik app som platform for billetsalg”.

Udover pendlerkort kan kunderne købe enkeltbilletter, klippekort og en række særlige billetter i Midttrafik app. Senest er produktporteføljen udvidet med Ungdomskort, som er et billigt pendlerkort til unge under uddannelse. Ønsker kunderne ikke at bruge mobilen som billetplatform, kan de købe et almindeligt rejsekort eller et rejsekort pendlerkort.

Valget af den rigtige billet afhænger af kundernes rejsemønster. Er man som kunde i tvivl, er der hjælp at hente på ​midttrafik.dk  eller hos Midttrafik Kundecenter på telefon 70 210 230.

Emner

  • Transport

Kategorier

  • midttrafik app

Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.

Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

Kontakt

  • Midttrafiks pressetelefon

    Pressekontakt 70206650