Pressemeddelelse -

Sidste sommer med Aarhus Nærbane

Togstrækningen mellem Odder og Grenaa skal elektrificeres og bygges om til letbane. Sidste dag med Aarhus Nærbane er 26. august 2016. Herefter indsætter Midttrafik nye direkte busruter og teletaxa som alternativer til togene. Skal man på lang sommerferie, er det en god idé at orientere sig allerede nu om sine muligheder på midttrafik.dk og rejseplanen.dk


Tankerne kredser mest omkring varmegrader, solcreme, badevand og ferierejser hos de fleste lige nu, men for de kunder, der ofte rejser med Aarhus Nærbane, skal der ændres vaner efter sommerferien. Midttrafik anbefaler, at man allerede tjekker sine alternativer nu.

Når toget på Aarhus Nærbane har kørt sin sidste tur 26. august 2016, står Midttrafik klar med seks helt nye direkte busruter på strækningen, der sammen med de eksisterende busruter og teletaxa skal hjælpe kunderne fra A til B, indtil Letbanen åbner i 2017.

De nye busruter har færre stop end de eksisterende busruter og vil i de fleste tilfælde køre længere strækninger med stort set samme rejsetid som toget. Dette gælder især lynbusserne Rute 80: Aarhus-Beder-Malling, Rute 83: Aarhus-Ryomgård-Kolind-Grenaa og Rute 85: Aarhus-Skødstrup-Løgten.

Midttrafik har derudover styrket en række eksisterende busruter, som også kan bruges som alternativ til toget. Man kan allerede nu se køreplaner for både de nye og de eksisterende busruter på midttrafik.dk og rejseplanen.dk


Nye busruter på strækningen Odder – Aarhus fra 29. august 2016

Rute 80
Malling - Beder - Skåde - Aarhus
Kører som lynbus i myldretiden mandag - fredag
Se køreplan

Rute 81
Odder - Malling - Beder - Mårslet - Torve Allé/Østerby Allé - Tranbjerg - Viby Station
Kører mandag - søndag
Se køreplan

Rute 82 Chr X’s Vej - Gunnar Clausens Vej - Øllegårdsvej
Kører i myldretiden mandag - fredag
Se køreplan

Teletaxa
Du kan bestille en teletaxa og køre fra adresse til adresse langs strækningen fra kl. 6.00 - 24.00 alle dage, dog ikke 24. og 31. december 2016. Læs mere om teletaxa


Nye busruter på strækningen Grenaa – Aarhus fra 29. august 2016

Rute 83
Grenaa - Kolind - Ryomgård - Aarhus
Kører som lynbus mandag - søndag
Se køreplan

Rute 84
Ryomgård - Mørke - Hornslet - Løgten - Skødstrup - (Hjortshøj - Lystrup) - Aarhus
Kører mandag - søndag
Se køreplan

Rute 85

Løgten - Skødstrup - Aarhus
Kører som lynbus i myldretiden mandag - fredag
Se køreplan

Teletaxa
Du kan bestille en teletaxa og køre fra adresse til adresse langs strækningen fra kl. 6.00 - 24.00 på alle dage, dog ikke 24. og 31. december 2016. Læs mere om teletaxa

--------------------------------------------
Perioden frem til 29. august 2016
Aarhus Nærbane kører på strækningen Odder - Grenaa til og med 26. august 2016.

Kunderne skal fortsat være opmærksomme på, at der ikke køres lørdag, søndag og på de sene aftenafgange på hverdage. Se køreplaner på midttrafik.dk og rejseplanen.dk

Emner

  • Transport

Kategorier

  • letbanen
  • erstatningsbusser
  • aarhus nærbane

Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen.

Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

Kontakt

Midttrafiks pressetelefon

Pressekontakt 70206650