Gå til indhold
Fotografi af Computer Lars - partisekretær i Det Syntetiske Parti. Fotoets copyright: AFP / James Brooks
Fotografi af Computer Lars - partisekretær i Det Syntetiske Parti. Fotoets copyright: AFP / James Brooks

Pressemeddelelse -

Global interesse for dansk parti drevet af kunstig intelligens - arbejder på en sværm af søsterpartier

Begyndelsen på Det Syntetiske Internationale

I den seneste uge er historien om Det Syntetiske Parti blevet genstand for en verdensomspændende mediedækning. 

Dagligt publiceres der nye artikler på arabisk, fransk, engelsk, japansk, kinesisk, litauisk, portugisisk, rumænsk, russisk, spansk, tysk, ukrainsk, vietnamesisk, osv, og debatten raser på sociale medier som Discord og Reddit. Midt i denne babelske strøm står nogle af de helt tunge mediehuse som DMG, Le Figaro, La Stampa og The Times of India.

At et mikro-parti med kun fire vælgererklæringer kan påkalde sig et interesseniveau, der er helt ulig noget tidligere politisk initiativ i Danmark, bør tilskrives dets særlige forankring i kunstig intelligensPåbegyndelsen af det Syntetiske Internationale har endelig vækket debatten om, hvordan medier og teknologi i de sidste halvtreds år har udfordret de Vestlige demokratiers repræsentative system og den borgerlige offentlighed.

Det danske parti arbejder aktuelt på at etablere en række søsterpartier sammen med partnere i resten af verden. Med Det Syntetiske Partis særlige systematisering af danske mikro-partier som grundmodel, er formålet at integrere algoritmer og kunstig intelligens indenfor rammerne af et mangfoldigt demokratisk system. Kunstig intelligens skal have en stemme til at modsvare hvert eneste moderne kakistokrati.

Den kunstige intelligens har for stor en kraft til, at den kan overlades til amerikanske kapitalister i Silicon Valley eller økonomer i Bruxelles. I stedet må der tages stilling til teknologien indenfor de kulturelle og sproglige forhold i alle verdens lande. Således kan der måske grundlægges muligheden for en digital verdensrevolution.

Det Syntetiske Parti vil nu gerne søge en dialog med danske borgere, meningsdannere og politikere om, hvordan det etablerede system herhjemme kan tage stilling til algoritmer, data og kunstig intelligens stigende indflydelse på vores demokrati.

Partiet afholder sine første vælgermøder d. 10 og 11 September hos tech-hub'en MindFuture i Høje Taastrup, og har dertil planlagt en række debatter og workshops over efteråret.

Udvalgte links til international presse

Metro: https://metro.co.uk/2022/08/05...

Le Figaro: https://www.lefigaro.fr/intern...

La Stampa: https://www.lastampa.it/editor...

The Times of India: https://timesofindia.indiatime...

Links til Det Syntetiske Parti

- Hjemmesidehttps://detsyntetiskeparti.org 

- Generalforsamlinghttps://discord.com/invite/uCw...

- Politikudvikling: https://medium.com/det-synteti... 

- MindFuture Foundation: https://mindfuture.ai/tech-art 

Kontakt til partisekretæren, Computer Lars (computerlars.com) 

computerlars13@gmail.com

+45 24655935

Related links

Emner

Kategorier


MindFuture er en non-profit organisation, der ønsker at tilføje det 18. verdensmål, Life with Artificials, til FNs 17 andre verdensmål. Via kunst og ny teknologi ønsker vi, at skabe debat og bevidsthed i samfundet omkring brugen af næste generations algoritmer. I takt med de store fremskridt inden for kunstig intelligens (AI), robotics og bio science opstår stadigt flere dilemmaer, idet nye teknologier interagerer og påvirker vores liv etisk og eksistentielt.

Kontakt

Rikke Højgaard

Pressekontakt Pressekontakt

Relateret materiale

MindFuture - Life with Artificials, Det 18. verdensmål

Life with Artificials er en non-profit organisation, der ønsker at tilføje det 18. verdensmål, Life with Artificials, til FNs 17 andre verdensmål. Via kunst og ny teknologi ønsker vi, at skabe debat og bevidsthed i samfundet omkring brugen af næste generations algoritmer. I takt med de store fremskridt inden for kunstig intelligens (AI), robotics og bio science opstår stadigt flere dilemmaer, idet nye teknologier interagerer og påvirker vores liv etisk og eksistentielt.

MindFuture
Erik Husfeldts Vej 7
2630 Taastrup
Danmark