Pressemeddelelse -

Danske amatørgamere vinder den store finale i Mountain Dew Game Fuel League i England

Tre danske amatørgamere vandt i søndags den store europæiske finale i Mountain Dew Game Fuel League i England. De tre jyske drenge formåede at slå hold fra både England, Holland og Schweiz og får nu deres helt store drengedrøm opfyldt: En bootcamp med de professionelle e-sports-verdensmestre fra Team Dignitas i Philadelphia, USA. En mulighed der potentielt kan bane vejen for en professionel karriere for de tre jyske drenge.

I søndags den 26. august afholdt Mountain Dew den store finale af e-sportsturneringen Game Fuel League, der er en turnering for amatørgamere i spillet Rocket League – men på ægte pro-manér. De indledende runder fandt sted forrige weekend i Aalborg, hvor de danske vindere blev kåret, og i søndags fandt den europæiske finale sted til den prestigefyldte Insomnia Gaming Festival i Birmingham, England.

De tre jyske drenge, Kasper Østergaard Nielsen, Jeppe Skou Nielsen og Casper Vissing, der til sammen udgør holdet Filthy Casuals, vandt hele 4-1 i finalen og blev hyldet som europamestre. Vinderpræmien er den ultimative drengedrøm, da de tre danske vindere skal til USA og trænes af det professionelle e-sportshold Dignitas, der senest har vundet verdensmesterskaberne i Rocket League. Bootcampen afholdes i basketball-holdet Philadelphia 76’ers træningsfaciliteter i USA, og med præmien får drengene mulighed for at lære af de bedste – og potentielt bane vejen for en professionel karriere.

”Turneringen Mountain Dew Game Fuel League handler om at fremme gaming-kulturen i Danmark og globalt ved ikke kun at fokusere på dem, der allerede er professionelle, men i stedet en kombination af amatører og nybegyndere. Det kan give drenge som Kasper, Casper og Jeppe en platform at øve sig på i ægte professionel stil og samtidig være et springbræt for en karriere inden for e-sport”, forklarer Christian Lund-Martorell, Senior Brand Manager for PepsiCo hos Royal Unibrew.

Op til finalen forklarede Kasper Østergaard Nielsen, hvordan holdet dagligt trænede minimum 4-5 timer om dagen foran skærmen – og netop drømmen om den store præmie med USA-turen har været en motivationsfaktor for de tre drenge.

Selve finalen foregik i ’Big Betty’ – en kæmpestor, mobil e-sports arena, der har form som en lastbil, og som besøgte Storbritannien for første gang til finalen. Publikum stod klar omkring ’Big Betty’ efter finalen for at hylde Kasper, Jeppe og Casper som de store vindere af turneringen.


Hent alle billederne fra den store finale her

---

Om Rocket League

Det anmelderroste spil Rocket League er en hybrid mellem et fodbold- og bilspil, hvor to hold dyster i en hæsblæsende kamp. Det spilles med raketudstyrede biler, som gennem manøvrering på både jorden og i luften forsøger at få skubbet den store bold i modstanderens mål.

Det populære spil kan prale med over 150 ’Game of the Year’ priser og nomineringer verden over.

Læs mere om:

-Rocket League: www.RocketLeague.com

-Starcade Festival i Aalborg: http://starcade.dk/forside/

-Insomnia Gaming Festival i Birmingham: https://insomniagamingfestival.com

Related links

Emner

  • Underholdning

Kategorier

  • amatørgamer
  • team dignitas
  • rocket league
  • royal unibrew
  • europamestre
  • insomnia gaming festival
  • starcade festival
  • aalborg
  • nordjylland
  • mountain dew
  • esport
  • gaming
  • game fuel league

Regions

  • Hovedstaden

Om PepsiCo: PepsiCo’s produkter nydes af forbrugere mere end én milliard gange dagligt i over 200 lande verden over og står bl.a. for populære brands som Mountain Dew, Pepsi-Cola, 7UP og Tropicana.

Kontakt

Christian Lund-Martorell

Senior Brand Manager i PepsiCo hos Royal Unibrew. 2678 2126

Caroline Kjærbye-Thygesen

Kommunikationsrådgiver 31 67 44 73