Pressemeddelelse -
Aarhusiansk erhvervskomet til regeringen: Sådan sikrer vi Danmarks plads som digital frontløber i fremtiden
33 konkrete anbefalinger blev det til, da Digitalt Vækstpanel d. 9. juni fremlagde sit oplæg til, hvordan vi sikrer Danmarks plads som digital frontløber i fremtiden. I panelet var Brian Jeppesen fra den aarhusianske it-vækstkomet, Mjølner Informatics. Han giver her sit bud på de tre vigtigste anbefalinger i rapporten "Danmark som digital frontløber.".
Digitalt Vækstpanel blev nedsat af tidligere erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, i juni sidste år. Den 9. juni, efter et års arbejde, blev rapporten med panelets anbefalinger til Regeringen præsenteret på et pressemøde i Dansk Metals hus, med nuværende erhvervsminister, Brian Mikkelsen og uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind, som modtagere.
”For at bevare Danmark’s position som digital frontløber i fremtiden mener jeg tre, at anbefalinger er særligt vigtige: Vi skal have teknologi på skoleskemaet, så vi opdrager vores børn til digitale skabere, ikke bare brugere. Samtidig skal vi sørge for, at Danmark er et sted hvor internationale digitale talenter, med de spidskompetencer som vi står og mangler her og nu, har lyst til at leve så de vælger os frem for resten af verden. Og så skal vi sørge for, at de små og mellemstore virksomheder får øjnene op for, hvad digitalisering kan gøre for dem og deres forretning.”
Anbefalingerne 2, 15 og 18 i rapporten til regeringen adresserer disse emner, og særligt de små og mellemstore virksomheder er et nøglepunkt for Jeppesen:
”Den digitale omstilling skal ikke blive et eliteprojekt, som kun kommer de store virksomheder til gavn. Vi skal have alle med. 50 pct. af den private arbejdsstyrke er ansat i denne gruppe. De er rygraden i den danske økonomi og spiller en kæmpe rolle i rigtig mange danskeres dagligdag.”
Fra anbefalinger til handling
De 15 medlemmer af Digitalt Vækstpanel har arbejdet på anbefalingerne i snart et år og er nu spændte på, hvordan anbefalingerne kommer til at folde sig ud i praksis.
”Vi har brugt mange timer og taget mange debatter i arbejdet med disse anbefalinger. Nu glæder vi os over at have fremlagt anbefalingerne og ser frem til at se anbefalingerne folde sig ud i praksis.”, siger Jeppsen.
Digitalt vækstpanel er sammensat af 15 repræsentanter for det danske erhvervsliv med koncernchef i Danfoss, Niels B. Christiansen som formand.
Related links
Emner
- Politik
Kategorier
- tiltræk it-talenter
- smv
- små og mellemstore virksomheder
- digitalisering af smv'er
- it i folkeskolen
- digitalisering
- innovation
- danmark som digital frontløber
- digitalt vækstpanel
- digital vækst
Regions
- Midtjylland
Hos Mjølner Informatics brænder vi for at vækste virksomheder digitalt. Vi skaber forretningsfremmende og holistiske digitale løsninger, der giver din virksomhed værdi nu - og i fremtiden.
Det er vores unikke sammensætning af dybe tekniske kompetencer, brugerkendskab og forretningsforståelse, der afskiller os fra mængden af software- og designhuse. Vi specialister i Digital Innovation, Customer Research, Experience Design, Cloud Technologies, Things of Things og Data Science.