Interview: ”Alt plastik skal genanvendes, ikke alle politikere”

Interview med Marie Bjerre (V) og Lea Wermelin (S)

MLDK møder de to politiske profiler en mørk fredag eftermiddag midt i december efter en historisk lang valgkamp, hvor en stor del af de etablerede medlemmer af Folketinget har måtte vige pladsen for nyvalgte.

Valget var historisk af flere årsager; antallet af partier, valgkampens længde og ikke mindst resultatet, hvor to nye partier kom bragende ind med samlet 30 mandater. Ja, selv regeringsforhandlingerne tog rekorden for at have varet længere end nogensinde før. Og resultatet, en SVM-regering, tyder på et nybrud i dansk politik.

Regeringen bliver først dannet efter dette interview er foretaget, så vi taler behændigt udenom forhandlinger, regeringsdannelse og ministerposter, og fokuserer i stedet på Wermelin og Bjerres rejse ind i miljø- og klimadagsordnen, udviklingen på området og, ikke mindst, deres forventninger til producenter og leverandører.

Hvorfor vælger man at blive klima- og miljøinteresseret, når man går ind i politik?

LEA: Jeg har arbejdet med miljø og klima i al den tid, jeg har været i Folketinget. Og jeg fik tidligt muligheden for at være bæredygtighedsordfører. Og så endte jeg jo med at få lov til at stå i spidsen for Miljøministeriet i nu 3,5 år. Men når jeg tænker på Socialdemokratiets grønne historik, så tænker jeg jo faktisk tilbage til Stauning og kystbeskyttelsespolitik i 1930´erne.

MARIE: Jeg startede med et uddannelsespolitisk fokus, men det har rykket sig til at være klimadagsordnen. Da jeg blev valgt til folketinget i 2019, førte jeg meget målrettet valgkamp på den grønne dagsorden. Min kampagne kørte med sloganet; ”alt plastik skal genanvendes, ikke alle politikere – stem nye kræfter ind”.

”En hardcore frihedsdagsorden”

MARIE: Vi skal passe godt på den her klode, så der er ressourcer nok til fremtidige generationer. Gør vi ikke det, så indskrænker vi fremtidige generationers frihed. Så for mig er den grønne dagsorden en hardcore frihedsdagsorden. Ja, og så havde jeg faktisk også en voksende irritation over, at det grønne ikke fyldte særligt meget i den blå blok, selvom mange blå vælgere går op i det grønne.

LEA: Dér har Marie og jeg måske den fordel, at vi er en del af den yngre generation, som, udover at ville aflevere en planet til vores børn og børnebørn, som vi kan være bekendt, er blevet præget rigtig meget af tankerne hos de grønne bevægelser.

Kræver vælgerne og de nye medlemmer i jeres partier, at det grønne er på dagsordenen som kunderne i supermarkedet også kræver det af leverandørerne?

MARIE: Jeg ser det tydeligt blandt de unge medlemmer i Venstre. Jeg vil næsten sige, at det minder om en liberal bølge, hvor man forsøger at tænke nye løsninger på de grønne udfordringer. Man prøver at indtænke og inddrage de frie markedskræfter og et globalt udsyn, og er generelt ikke bange for at tale vækst, så længe vi passer på klimaet og naturen.

LEA: Det, at vi vedtog klimaloven med bred opbakning i Folketinget, har været en kæmpe drivkraft for alle de områder, hvor klima ikke var i fokus eller kunne fungere som drivkraft før - det kan det nu. Tag nu klimapartnerskaberne, som vi lavede med erhvervslivet. Her oplevede vi en kæmpe interesse fra erhvervslivet for at finde ud af hvordan de enkelte sektorer og virksomheder konkret bidrager

Hvis I nu skulle se 10 år frem i tiden. Hvordan ser det ud for varerne på de danske butikshylder?

MARIE: Jeg håber virkelig, at vi har rykket os på emballage. Jeg håber, at en del af det bliver løst med producentansvarsdirektivet. Særligt hvor materialerne kombineres i emballagen. F.eks. plastik og pap. Forleden hørte jeg om et interessant initiativ fra Island, hvor man har droppet papæsken til tandpasta, fordi den slags dobbelt-emballage er unødvendig. Det er et godt eksempel på, hvad jeg gerne ser mere af.

LEA: Jeg har faktisk fået rigtig mange reaktioner fra borgere, der nu i hele landet skal sortere deres skrald. Det, der går igen, er plastik-delen, som fylder enormt meget. Sådan har det jo altid været, men nu er det blevet meget tydeligt, hvor stor en volumen plasten udgør, fordi vi sorterer det. Jeg håber, som Marie, at vi får knækket kurven med plastforbruget. Og jeg er enig med Marie i, at producentansvarsdirektivet vil øge genanvendelsen, men også fremmane nytænkning.

Hvem har egentligt ansvaret for at flytte forbrugeren?

LEA: Måske er vi lidt uenige her, men jeg vil som udgangspunkt sige, at vi har et politisk ansvar. Jeg mener, det er svært kun at lægge ansvaret på den enkelte forbruger eller virksomhed. Jeg synes ikke, at det er rimeligt at forvente, at forbrugerne har en særlig forudsætning for at kunne træffe bæredygtige valg. Jeg mener, at det er et samfundsansvar, at vi politikere sikrer, at man producerer mere bæredygtigt.

MARIE: Vi er slet ikke så uenige, som man skulle tro, for det er et politisk ansvar at sikre de rigtige strukturer, så der er et incitament for at vælge de grønne løsninger. Som almindelig forbruger har man travlt, måske en presset økonomi, og vi kan ikke forvente, at borgerne sætter sig ind i klimaaftryk, ressourceforbrug, genanvendelse osv. Derfor har vi et politisk ansvar for at sikre, at det bæredygtige også afspejles i prisen, så det, som er produceret grønt, også slipper for hård beskatning.

Hvis I kunne stille ét krav eller én forventning til producenter og leverandører til de danske butikshylder, hvad skulle det så være?

MARIE: For mig handler det om, at der skal være bedre oplysning. Det er simpelthen for svært for forbrugeren at handle bevidst ind. En anden ting kunne være udbuddet. Det synes jeg nogle gange er alt for smalt. Tag nu legetøj. Her kan det næsten virke umuligt at finde noget, som ikke er produceret i Kina. Men skulle jeg vælge en ting, vil jeg sige mere oplysning!

LEA: Jeg vil nok sige, at virksomhederne fremadrettet ikke kun skal arbejde med deres klimaaftryk, men også kigge på virksomhedens naturaftryk. Det er nødvendigt med en ansvarstagen for at produkter ikke medfører afskovning af regnskov osv. Vi kommer til at udvide den grønne bundlinje i fremtiden, og her håber jeg, at vores dygtige danske virksomheder også vil være på forkant med natur og biodiversitet i samme omfang som med klimaet.


Interviewet er en del af vores magasin med fokus på bæredygtighed, som du kan få i hænderne inden længe.

Marie Bjerre
36 år
Uddannet cand.jur i 2011
Født i Rødkærsbo i Midtjylland
Første gang valgt til Folketinget i 2019
Nyudnævnt Minister for Digitalisering og Ligestilling
Gift og mor til Elisabeth og Leonora

Lea Wermelin
37 år
Uddannet cand.scient.pol i 2011
Født i Rønne på Bornholm
Første gang valgt til Folketinget i 2015
Forhen. Miljøminister
Gift og mor til Karla og Vega