Pressemeddelelse —
Danmarks bedste barista klar til VM i Boston
I denne uge samles klodens bedste kaffebryggere, når VM afholdes i USA d. 12-14. april. Danske Jonas Gehl skal præstere ved espresso-maskinen, men når der drikkes kaffe under forberedelserne, er det Moccamaster-maskinen, der tændes i den danske lejr
Der er de seneste uger blevet trænet ihærdigt på espresso-maskinen hos Jonas Gehl fra Prolog Coffee Bar på Vesterbro i København. I dag drager han og den anden medejer af Prolog, Sebastian Quistorff, til USA for at få sat Danmark på verdenskortet over de bedste barista-lande. Jonas som barista og Sebastian som den uundværlige coach, der har gode råd om alt lige fra kaffens smag til udstyr og baggrundsmusikken til den danske præstation. I Boston skal de dyste mod kaffe-kanoner fra lande som Rusland, Filippinerne, Ukraine og Australien. Selvom det er espresso-maskinerne, der er i fokus under barista-VM, så er Jonas ikke i tvivl om, hvilken kaffe han selv skal drikke under forberedelserne:
”Vi har en Moccamaster-maskine med på hotellet til Boston, så vi nemt og hurtigt får brygget god kaffe til hele holdet. Vi har en af de mindre modeller, som nemt tages med rundt – virkelig smart,” fortæller det danske barista-håb, der har en ambition om at lande i top-15 og dermed nå semifinalen.
Gå aldrig ned på udstyr
Man må aldrig gå ned på udstyr – og det har de bestemt heller ikke tænkt sig hos Prolog-holdet. Med Moccamaster som sponsor er der adgang til nogle af verdens mest anerkendte maskiner, og det er ikke tilfældigt, at det lige præcis er Jonas Gehl og Prolog, som Moccamaster støtter – både med udstyr og en del af rejseudgifterne. Her ser man nemlig en god forbindelse mellem de to virksomheders værdier og synet på den fuldendte kaffeoplevelse:
”Drengene bag Prolog er ekstremt passionerede omkring den sanselig oplevelse, når man drikker kaffe. Deres kaffe brygges på et utroligt højt niveau, og de formår at balancere mellem det professionelle, men stadig hyggelige og indbydende, som også skal kendetegne den gode kaffe-oplevelse,” mener Ole Andersen, landechef og CFO hos Moccamaster.
Fakta
- Deltagerne skal på bare 15 minutter forberede 4 espressoer, 4 mælkebaserede drikke og 4 originale signaturdrikke til et dommerpanel, som efterfølgende kårer verdens bedste barista.
- Prolog Coffee Bar slog dørene op i foråret 2016. For andet år i træk er det medejer Jonas Gehl, der repræsenterer Danmark ved barista-VM.
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
- Erhverv
- Livsstil, mode, fritid
- Mad, drikke
- Fritid
- Boligindretning
Kategorier
- vm i kaffe
- jonas gehl
- kaffebryggere
- moccamaster nordic
- moccamaster
- kaffe
- prolog kaffebar
- prolog
Gerard C. Smit og hans medarbejdere hos Technivorm arbejder efter filosofien: ”Vi ønsker at producere en sikker kaffemaskine, som forbrugeren kan stole 100% på til hver en tid. Vi arbejder for et bedre miljø, ved at anvende produkter som er energieffektive og som har en usædvanlig lang levetid. Vi bruger altid kun genanvendelige og nedbrydelige materialer. Alle Moccamastere produceres stadig i Gerard C. Smit’s ånd.