Foto: Moesgaard Museum
Foto: Moesgaard Museum

Prøv en dag som arkæolog på Moesgaard

Dato 21 September 2019 11:00 – 22 September 2019 16:00

Moesgaard Museum inviterer hele familien til at vandsolde, grave efter fortidens skatte og prøve kræfter med arbejdet som arkæolog lørdag 21. og søndag 22 september 2019.

Moesgaards arkæologer tager mange metoder i brug, når de skal finde spændende fund fra fortiden. Ofte ligger fundene gemt i lerklumper fra udgravningerne og kan være svære at se. Derfor tager arkæologerne jordklumperne med hjem til museet, hvor de bliver skyllet i en stor si. Det kaldes at vandsolde.

I weekenden 21. og 22. september kan både børn og voksne være med til at vandsolde dvs. skylle jord fra en rigtig middelalder-udgravning og opleve, hvordan små historiske ting dukker op.

Amatørarkæologer fra Østjydske Amatørarkæologer, der ofte hjælper museets arkæologer i forbindelse med udgravninger, vil hjælpe og vise, hvordan arbejdet foregår.

For de yngste gæster er der også mulighed for at grave efter skatte i sand, og måske være heldig at finde potteskår, som er over tusind år gamle.

Det er gratis at deltage i vandsoldningen ved køb af entrébillet. Børn under 18 år har gratis adgang.

Lørdag 21. og søndag 22. september på Moesgaard Museum kl. 11.00-16.00
Aktiviteten foregår i museets udendørs aktivitetsgård.

Emner

  • Forskning

Tags

  • familie
  • børn
  • oplevelser
  • vandsolning
  • arkæologi

Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum ved Aarhus, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet.

Pressekontakt

Bodil Jensen

Bodil Jensen

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og presse 20466373

Relaterede nyheder