Gå til indhold

Pressemeddelelse -

MONDELEZ DANMARK JUSTERER PAKKESTØRRELSERNE PÅ NOGLE MARABOU-PRODUKTER FRA UGE 33

Prisen på kakao er mere end tredoblet de seneste år, og andre produktionsomkostninger er også steget betydeligt på det seneste. Af denne grund opdaterer Mondelez Danmark sit sortiment for at imødekomme det ændrede omkostningsniveau.

"Vi har observeret en betydelig stigning i omkostningerne i hele vores forsyningskæde i lang tid. Priserne på vigtige råvarer er steget til rekordhøjder, og energi-, emballage- og transportomkostningerne er også forblevet på et højt niveau," siger Charlotte Veilgaard, landechef for Mondelez Danmark.

Især prisen på kakao er steget dramatisk – den er mere end tredoblet de seneste år. Den kraftige stigning i prisen på kakao skyldes blandt andet den dårlige høst i kakaoproducerende lande, der har været påvirket af ekstreme vejrforhold.

”Detailhandlen fastsætter de endelige forbrugerpriser. Ved at justere pakningsstørrelserne på udvalgte produkter, sikrer vi, at vi kan fortsætte med at levere kvalitetschokolade til en pris, der er tilgængelig for de danske forbrugere. Det danske folk skal have råd til at nyde vores chokolade, det har været vores ambition siden virksomhedens grundlæggelse for over hundrede år siden,” forklarer Charlotte Veilgaard.

Ændringerne træder i kraft i uge 33 og gælder primært for Marabou chokoladepladerne 87-100g & 185-200g, som ændrer størrelse til henholdsvis 90 og 160g.

Emner

Kontakt