Inspirations-aften i Aalborg

Dato 14 Marts 2019 18:00 – 21:00

Sted Håndværkervej 24E, 9000 Aalborg

Torsdag den 14. marts åbner Mosaikhjørnet dørene til showroomet i Aalborg, hvor de nyeste boligtendenser inden for fliser, klinker og mosaik vil blive vist frem.

En ekstraordinær aften om boligindretning
Hvis du interesserer dig for boligindretning og vil vide, hvilke klinker og fliser der kommer til at sætte trenden i de kommende sæsoner, er du den 14. marts klokken 18-21 velkommen til at kigge forbi Mosaikhjørnets showroom i Aalborg til en ekstraordinær aften.

Til arrangementet vil afdelingens fire medarbejdere stå klar til at vise rundt i butikken og fremvise udstillingen med det store sortiment af fliser, klinker og mosaikker. Her vil de også præsentere de nyeste indretningsstrømninger og inspirere med anderledes og kreative løsninger til indretning med fliser og klinker. Får du lyst til at købe noget, vil der desuden være ti procent rabat på samtlige køb.

Vinsmagning
Der vil også være mulighed for at købe en vinsmagningsbillet, hvor du kan smage 6-8 forskellige vine fra Liebervin i Randers. Vinsmagningsbilletten skal forudbetales og koster 125 kr. per person. 

De første gæster får desuden en goodiebag fra Meraki.   

Arrangementet finder sted torsdag den 14. marts fra klokken 18-21 på Håndværkervej 24E, 9000 Aalborg.



Kontakt

Relateret materiale

  • Ny storslået og jordnær flise

    Kan fliser både være majestætiske og jordbundet? Det er i hvert fald tilfældet med den nye Tera-serie fra Mosaikhjørnet. Med den nye Tera-fliseserie fra Mosaikhjørnet får du mulighed for at skabe et eksklusivt og naturligt look på tværs af hele din bolig.

  • Fliser med spejleffekt skaber plads og pariserstemning

    Tidens lyst til farver, strukturer og detaljer breder sig hastigt til boligens mest intime rum, og de mest dristige er gået i gang. Nu renoverer vi badeværelset for at få et rum fyldt med stemning og et individuelt udtryk og frem for alt: En følelse af forkælelse og velvære i vores helt egne rammer.