I anledning af Mungo Parks genopsætning af teatrets Reumert-vinder og publikumsmagnet KVINDE KEND DIN KROP har teatret inviteret instruktøren bag teaterforestillingen, Kamilla Wargo Brekling sammen med seksualterapeut og orgasmetræner Pia Struck og formand for Jordmoderforeningen Lillian Bondo til en åbenhjertig diskussion om os moderne mennesker og sex. Det bliver en samtale om lyst, orgasme og vores forhold til vores kroppe med tips til, hvordan vi kan udleve vores fulde seksuelle potentiale.
Pia Struck:
”Min vision er at skabe et sex-positivt samfund, som er rummeligt og giver mulighed for at udleve det fulde seksuelle potentiale. At hjælpe mennesker til at blive gladere for deres krop, kønsdele og seksualitet og få endnu mere ud af den.”
Pia Struck er seksualterapeut, orgasmetræner, foredragsholder og underviser. Hun afholder blandt andet kurser i Orgasmens kunst.
Lillian Bondo:
”Min mand og jeg rullede rundt af grin over en overskrift i Information i 1978: ”Sex skal være sjovt!” Ak. Der er meget sex skal, men det skal i hvert fald ikke være på kommando, eller følge særlige trends… Tillid, selvværd, respekt, ord, som er i centrum for den lykkelige seksualitet.”
Lillian Bondo er formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd, og har været en flittig deltager i både etiske debatter og i sundhedsdebatten.
Mungo Park starter efterårssæsonen den 31. juli med Reumert-vinderen KVINDE KEND DIN KROP. I den forbindelse har teatret inviteret forestillingens instruktør sammen med orgasmetræner Pia Struck og formand for Jordmoderforeningen Lillian Bondo til en åbenhjertig samtale om lyst, orgasme og vores forhold til vores kroppe. Samtalen finder sted på Mungo Park søndag den 16. september.
Udover teaterforestillinger, afholder vi også intime koncerter, får besøg af forunderlige søndagsgæster og inviterer til fortælleaftener. Orgasme, stand-up, reggaerytmer, magi og hygge – det er ingredienserne i efterårets eventcocktail.
Efteråets program på Mungo Park byder på dramatisering af et boligmagasin, besøg af den britiske avantgarde, gensyn med vores publikumsucceser, december-visninger i Hillerød m.m.