Pressemeddelelse -

Danmarksmesterskabet i teater

Den kommende weekend dyster 80 håbefulde unge mellem 15 og 25 år om at blive udnævnt som Danmarks største teatertalenter. Søndag aften - efter tre dages intensiv konkurrence - kåres vinderne af Mungo Parks TeaterBattle 2012.

Fredag den 19. til søndag den 21. oktober indtager 25 teatergrupper Mungo Parks scene og opfører de ti minutters teater, som skal imponere dommerne med deres teatertaltent. Der er deltagere fra både Sjælland, Fyn og Jylland.

Hovedpræmien på 25.000 kr. går til ”Bedste forestilling”, derudover kåres "Bedste komik”, ”Bedste æstetik”, ”Bedste koncept”, ”Bedste teknik og timing” og ”Bedste skuespillerpræstationer”. Juryen består af Mungo Parks direktør Martin Lyngbo, Politikens teaterredaktør og teateranmelder Monna Dithmer og skuespiller Kirsten Lehfeldt.

Mungo Park TeaterBattle er den eneste konkurrence af sin slags og blev første gang afholdt i 2009.  

TeaterBattle er finansieret af Køge, Allerød og Gladsaxe Kommune gennem den regionale kulturaftale Kulturmetropol Øresund, og vil på skift vil blive afholdt i de tre kommuner til og med 2014. Hovedpræmien på de 25.000 kr. er sponsoreret af Tuborgfondet. Op til selve konkurrencen har der været afholdt fire workshops, hvor professionelle fra teaterbranchen har lært fra sig til unge talenter.

”Talentudvikling er en del af Mungo Parks DNA. Med TeaterBattle giver vi rodnettet under dansk teater en gang gødning, og vi er utroligt spændte på, hvilke vækster der spirer frem”, siger Mungo Parks direktør Martin Lyngbo.

Læs mere på www.teaterbattle.dk, hvor man også kan se programmet for de tre konkurrencedage.
Vi formidler gerne kontakt til konkurrencedeltagerne, og medier er velkomne til at dække begivenheden på selve dagene.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • kulturoplevelser
  • kunst teater
  • mungo park
  • teaterbattle
  • kulturevents
  • oplevelsesteater
  • scene
  • skuespil
  • teater
  • teater billetter
  • teater mungo park
  • teaterkonkurrence

Mungo Park er et repertoireteater med et fast tilknyttet ensemble. Mungo Park lader det være op til publikum at afgøre, hvor længe en forestilling skal spille. Det kan vi gøre, fordi vi har fastansat et ensemble af landets mest talentfulde unge skuespillere. 

Hos os biver en god forestilling længe i repertoiret. Gode forestillinger skal have tid og plads til, at publikum kan komme og opleve dem!

Kontakt

Line Hauger

Producent TeaterBattle

Niels Gerner

Pressekontakt Kommunikationschef +45 40422804

Relateret materiale

Relaterede events