Pressemeddelelse -

Jagten på morgendagens teaterstjerner er begyndt

Mungo Parks teaterkonkurrence ”TeaterBattle” giver de 15 - 25 årige chancen for at kæmpe ansigt til ansigt på deres teatertalent, når unge fra hele landet dyster om titlen ”Bedste forestilling” og hovedpræmien på 25.000 kr. Teaterkonkurrencen er den eneste af sin slags i Danmark og finder sted på Mungo Park i Allerød den 19. -21. oktober 2012.

Mungo Park TeaterBattle blev første gang afholdt i 2009 og var så vellykket en begivenhed, at det nu er lykkedes Mungo Park at skaffe opbakning og finansiering til at gentage succesen en gang om året frem til 2014.  

”Talentudvikling er en del af Mungo Parks DNA. Med TeaterBattle giver vi rodnettet under dansk teater en gang gødning, og vi er utroligt spændte på, hvilke vækster der spirer frem”, siger Mungo Parks direktør Martin Lyngbo.

Alle mellem 15 og 25 år kan deltage i Mungo Park TeaterBattle. Man deltager i grupper på mellem 2 og 5 personer med en forestilling på max. 10 minutter. Deadline for tilmelding til konkurrencen er 5. oktober. 

Udover ”Bedste forestilling” præmieres også ”Bedste komik”, ”Bedste æstetik”, ”Bedste koncept”, ”Bedste teknik og timing” og ”Bedste skuespillerpræstationer”. Juryen består af Mungo Parks direktør Martin Lyngbo og Politikens teaterredaktør og teateranmelder Monna Dithmer. Hovedpræmien på de 25.000 kr. er sponsoreret af Tuborgfondet.

Køge, Allerød og Gladsaxe Kommune finansierer TeaterBattle sammen gennem den regionale kulturaftale Kulturmetropol Øresund. TeaterBattle vil på skift vil blive afholdt i de tre kommuner, Køge bliver værtsby for TeaterBattle i 2013 og Gladsaxe bliver det i 2014.

Læs mere på www.teaterbattle.dk.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • kulturevents
  • kulturoplevelser
  • skuespil
  • kunst teater
  • mungo park
  • scene
  • teatervækstlag
  • vækstlag teater
  • teater for unge
  • oplevelsesteater
  • teater
  • teater billetter
  • teater mungo park
  • teaterbattle
  • teaterkonkurrence

Mungo Park er et repertoireteater med et fast tilknyttet ensemble. Mungo Park lader det være op til publikum at afgøre, hvor længe en forestilling skal spille. Det kan vi gøre, fordi vi har fastansat et ensemble af landets mest talentfulde unge skuespillere. 

Hos os biver en god forestilling længe i repertoiret. Gode forestillinger skal have tid og plads til, at publikum kan komme og opleve dem!

Kontakt

  • Line Hauger

    Producent TeaterBattle

Relateret materiale

  • Danmarksmesterskabet i teater

    Den kommende weekend dyster 80 håbefulde unge mellem 15 og 25 år om at blive udnævnt som Danmarks største teatertalenter. Søndag aften - efter tre dages intensiv konkurrence - kåres vinderne af Mungo Parks TeaterBattle 2012, som herefter kan kalde sig Danmarksmestre i teater.