Pressemeddelelse -

Kierkegaard-oplevelse med teater og comedy

I anledningen af Søren Kierkegaards 200-års fødselsdag inviterer Gladsaxes kulturudbyder, Kosmodrom, til en særlig Kierkegaard-oplevelse omkring Mungo Parks teaterstykke ”Forførerens dagbog”.

Deltagerne mødes på en parkeringsplads i Gladsaxe og bliver taget på et Kierkegaard-road show.  Turen går til Mungo Parks satellitscene i Hillerød, hvor teatret spiller FORFØRERENS DAGBOG. På ud- og hjemtur underholder komiker Mads Brynnum med stand-up om Kierkegaards liv og filosofi og publikum får en eksklusiv lytter til Anne Linnet og Xanders originale versioner af sangene fra forestillingen.

”Forførerens dagbog” er Mungo Parks anmelderroste dramatisering af Kierkegaards verdensklassiker om forføreren Johannes, som sætter sig for at erobre den unge Cordelia. Han vil ikke bare forføre hende emotionelt og erotisk – han vil vinde hende helt og aldeles. En anmeldelse lyder: "FORFØRERENS DAGBOG må gerne holde sig på repertoiret i mange år endnu, for den må afgjort regnes for en af de største teaterbedrifter i dette årti.” (Michael Søby). Læs mere om forestillingen på www.mungopark.dk.   

Mads Brynnum har lavet stand-up siden 2002 og har siden blandet stand-up og havnerundfart, lavet flere soloshows, startet en scene for politisk comedy og vundet DM i stand-up. Han har også været vært på Vågn Op! med The Voice, lavet tegnefilm, skrevet højtlæsningshistorier, deltaget i Comedy Fight Club og meget andet. Som Mads Brynnum selv siger det: Han ved ikke ret meget om filosofi, men han er pænt god til at lade som om.

Torsdag den 25. april kl. 19 – 22.30

Program
19:00 Start fra p-plads foran Gladsaxe Gymnasium, Buddinge Hovedgade 81.
19.30 Bustur med stand-up / musik
20:00 Forførerens Dagbog på Mungo Parks satellitscene i Hillerød
22.00 Bustur med stand-up / musik
22:30 Ankomst på p-plads foran Gladsaxe Gymnasium

Læs mere på www.kosmodrom.dk
Billetpris: 200 kr. (Ungdomsbilletpris: 130 kr. Ungdomsgruppebilletpris: 35 kr.)
Billetter købes på www.billetten.dk. Direkte billetlink: http://billetten.dk/event/36821

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • skuespil
  • teater
  • teater billetter
  • teater mungo park
  • comedy
  • stand up
  • road show
  • Gladsaxe
  • mads brynnum
  • søren kierkegaard
  • kulturevents
  • kulturoplevelser
  • kunst teater
  • mungo park
  • oplevelsesteater
  • scene
  • Kosmodrom

Mungo Park er prisvindende teater i en afslappet atmosfære. Opkaldt efter en opdagelsesrejsende er opdagelsesrejsen den bærende metafor i vores arbejde: Vi søger løbende nye veje i kampen for at kortlægge endnu ikke udforskede områder i det uendelige teaterlandskab.

Vi lader det være op til publikum at afgøre, hvor længe en forestilling skal spille. Det kan vi gøre, fordi vi er et repertoireteater med et fastansat ensemble. Gode forestillinger skal have tid og plads til, at publikum kan komme og opleve dem!

Kosmodrom er teater, musik og nye workshop-aktiviteter i Gladsaxe, udviklet af Mungo Park til Gladsaxe Kommune. Læs mere på www.kosmodrom.dk.

Kontakt