Gå til indhold
Max på 1½ år udforsker M/S Museet for Søfarts legeunivers DRØMMESKIBET. Fra på tirsdag kan Max tage far med til "Far på dækket" - gratis legestue for fædre og børn.
Max på 1½ år udforsker M/S Museet for Søfarts legeunivers DRØMMESKIBET. Fra på tirsdag kan Max tage far med til "Far på dækket" - gratis legestue for fædre og børn.

Pressemeddelelse -

Far på dækket

M/S Museet for Søfart og Mødrehjælpen har i en årrække samarbejdet om projekter for børn og mødre. Nu er det fædrenes tur. Med legestuen "Far på dækket" inviterer M/S og Mødrehjælpen hjemmegående fædre og deres børn om bord på museets legeunivers DRØMMESKIBET til et par par gode og sjove timer i børnevenlige maritime rammer. Legestuen for fædre er et gratis tilbud, der kommer til at foregå hver tirsdag i ulige uger fra kl. 11 - 13 fra nu på tirsdag til og med d. 7 november.

Museet og Mødrehjælpen I Helsingør er glade for, at de med støtte fra Nordea-fonden har fået mulighed for at byde fædre, der enten er på barsel eller hjemmegående velkommen til fars legestue. Det vil måske undre nogen, at Mødrehjælpen og M/S laver et tilbud specifikt for fædre, men vi mener, der er behov for mere fokus på fædrene, fortæller Nina B. Trier, leder af undervisning og familie-aktiviteter på M/S Museet for Søfart.

"Mødregrupper er et velkendt begreb i Danmark, men det er stadig forholdsvis nyt med lignende tilbud for fædre. Mænd på barsel har også brug for at mødes med andre fædre, der går hjemme. Mødrehjælpen har tidligere forsøgt, at styrke dette område, men har oplevet, at det kan være svært at tiltrække fædrene. Vi håber, at museets maritime rammer med plads til fysisk leg og udfoldelse kan få far til at melde sig på dækket og styrke relationen - ikke kun til sit eget barn, men også til andre fædre," siger Nina Bundgaard Trier, der sammen med Mødrehjælpen i Helsingør har taget initiativ til legestuen for fædre

Museets store legeskib DRØMMESKIBET er et univers, der appellerer til alle køn. Alle kan lege fyrbøder, kaptajn eller skibskok - uanset køn. Skibet er designet til børn, men også til interaktion og leg mellem børn og forældre. Museets 400 m2 store legeunivers står klar til at tage imod fædre og deres børn fra på tirsdag d. 15 august til og med d. tirsdag d. 7 november.

Ingen tilmelding er nødvendig. Far og barn møder bare op, og tilbuddet er gratis.
Tidspunkt: Tirsdag i ulige uger fra kl. 11 - 13.
"Far på dækket" er et samarbejde mellem Mødrehjælpen, M/S Museet for Søfart og støttet af Nordea-fonden

For mere information eller interviews, kontakt venligst: presseansvarlig Heidi Vesterberg, hv@mfs.dk, mobil +45 51 24 92 84
Pressefotos til download herunder.

Related links

Emner

Kategorier


M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark