Gå til indhold
Kender du Helsingør og kan du finde M/S Museet for Søfarts flaskepost? I sommerferien sætter M/S flaskeposter ud på hemmelige steder i byen.  Find en flaskepost og få gratis is og fribilletter til museet. Børn har altid gratis adgang.
Kender du Helsingør og kan du finde M/S Museet for Søfarts flaskepost? I sommerferien sætter M/S flaskeposter ud på hemmelige steder i byen. Find en flaskepost og få gratis is og fribilletter til museet. Børn har altid gratis adgang.

Pressemeddelelse -

Flaskepostjagt: Find en flaskepost fra M/S

En flaskepost er fuld af eventyr, leg og gode historier - og det er M/S Museet for Søfart også. Hele sommeren inviterer vi alle børnefamilier på skattejagt i Helsingør. Den heldige landkrabbe, der finder en flaskepost, får to fribilletter til voksne og fem gratis is til hele mandskabet. Børn har gratis adgang på M/S.

Hver mandag i juli gemmer M/S Museet for Søfart fem flaskeposter et hemmeligt sted i Helsingør. Samme dag kl. 12 giver et opslag på museets sociale medier et par ledetråde til gemmestedet. I får også et foto af den gemte flaskepost samt et kort, der leder jer på rette vej. Og så går jagten i gang... En flaskepost er en hemmelig besked i en flaske, der bliver sat i havet i håb om, at den en dag bliver fundet og læst i fjerne egne. I dag vil de fleste børn nok bare sende en sms, men en flaskepost er meget sjovere.

"I sommerferien byder museet på et hav af oplevelser for både børn og voksne. Flaskeposterne er tænkt som en sjov skattejagt for især lokale familier. Det er også en invitation til at opleve Helsingør på en lidt anden måde, besøge museet og få en fælles oplevelse for hele familien. Vi glæder os til at se, hvem der finder flaskeposterne og vi står klar med findelønnen,” fortæller Anni Morgensen, direktør for M/S Museet for Søfart.

Flaskeposterne kan ligge gemt i sandet på stranden, bag Kronborgs volde eller lige midt på Stengade. Hver flaske rummer en hemmelig hilsen fra museet, og den heldige landkrabbe, der finder skatten, bestemmer selvfølgelig selv, hvem der skal have glæde af fribilletterne - og de fem gratis is!

Museets sommerprogram byder på et hav af oplevelser. Oplev de faste udstillinger om søfart og sømandsliv, særudstillingen "HAENYEO - havets kvinder" og 400 m2 legeunivers "DRØMMESKIBET". Der er også masser af aktivitet i Sømandsværkstedet, hvor du bl.a. kan deltage i bandeordskurset "Møgfaldstræning for matroser". Se hele programmet på: https://mfs.dk/

Fotos til download herunder. Mere information, fotos eller interviews:
kontakt presseansvarlig Heidi Vesterberg, hv@mfs.dk, mobil +45 51 24 92 84

Related links

Emner

Kategorier


M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Kontakt

  • beskåret.Flaskepost_3_Foto_MS_Museet_for_Søfart_Ida Johansen
    beskåret.Flaskepost_3_Foto_MS_Museet_for_Søfart_Ida Johansen
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    960 x 540, 114 KB
    Download
  • Højkant_Flaskepost_5_Foto_MS_Museet_for_Søfart_Ida Johansen
    Højkant_Flaskepost_5_Foto_MS_Museet_for_Søfart_Ida Johansen
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    M/S
    Størrelse:
    3899 x 5848, 3,54 MB
    Download
  • Flaskepost_3_Foto_MS_Museet_for_Søfart_Ida Johansen
    Flaskepost_3_Foto_MS_Museet_for_Søfart_Ida Johansen
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    M/S
    Størrelse:
    5978 x 3363, 3,17 MB
    Download
  • Flaskepost_1_Foto_MS_Museet_for_Søfart_Ida Johansen
    Flaskepost_1_Foto_MS_Museet_for_Søfart_Ida Johansen
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 3375, 1,38 MB
    Download
  • Foto_DanielRasmussen_M/S Museet for Søfart
    Foto_DanielRasmussen_M/S Museet for Søfart
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3728 x 4660, 10,5 MB
    Download

Relateret materiale

  • Tør du æde ægte sømandsmad - næsten uden mider? I sommerferien inviterer M/S Museet for Søfart i Helsingør på klam mad i kabyssen, bandeordskursus og et hav af oplevelser.  Altid gratis adgang for børn.

    Sommer på M/S: bandekursus, rumpejoller og et hav af oplevelser

    M/S kalder alle søstjernebefængte snothvalpe! Få måsen op af køjen, lær at bande som en stiv sømand og stik dine forældre en sviner fra de syv have. Hele sommeren inviterer M/S Museet for Søfart på bandekurset "Møgfaldstræning for matroser", 400 m2 legeskib og et hav af oplevelser for hele familien. Gratis adgang for børn.