Gå til indhold
Snart stævner DRØMMESKIBET ud mod alle landets daginstitutioner. Med støtte fra Nordea-fonden kan legeskibet på M/S fejre fire års fødselsdag med udsigt til endnu mere læring og leg både på museet og ude i landet.
Snart stævner DRØMMESKIBET ud mod alle landets daginstitutioner. Med støtte fra Nordea-fonden kan legeskibet på M/S fejre fire års fødselsdag med udsigt til endnu mere læring og leg både på museet og ude i landet.

Pressemeddelelse -

Millionbevilling til maritim leg og læring på M/S

I denne måned er det fire år siden M/S Museet for Søfart åbnede det 400m2 store legeunivers DRØMMESKIBET, og fødselsdagen bliver markeret med en udvidelse af legeskibet. Med tre millioner fra Nordea-fonden bliver DRØMMESKIBET fremover et tilbud til ALLE børn - både de helt små og børn, der bor langt fra museet. En særlig rejseudgave af det prisbelønnede legeskib kan i fremtiden stævne ud mod daginstitutioner i hele landet, og dermed også nå frem til børn i familier, der ellers ikke har mulighed for at besøge museet.

DRØMMESKIBET har siden åbningen været et populært frirum for børn, børnefamilier og bedsteforældre, hvor børn må gøre alt det, man normalt ikke må på et museum: lege, løbe, klatre, kravle og ikke mindst røre ved alt. Legeområdet har flere gange været prisnomineret for at skabe et legende analogt læringsmiljø, hvor flere generationer sammen får viden om livet til søs. Museets legeunivers er målrettet til børn i alderen 6 - 12 år, men erfaringen har vist, at også de helt små børn leger med.

"Det har vist sig, at mange af de helt små børn er glade for at komme på besøg i DRØMMESKIBET, og derfor giver det mening at forny det med aktiviteter målrettet de 1-6 årige. Børn er en vigtig målgruppe på M/S, og vi sætter en ære i, at vores børnetilbud såsom DRØMMESKIBET ikke bare skal være et opbevaringssted for børn. Det skal være en del af museumsoplevelsen, og et sted, hvor der er plads til, at børn kan lege sig klogere på søfart, søfartshistorie og blive historisk bevidste," siger Nina Bundgaard Trier, leder af museets afdeling for undervisning og familieaktiviteter.

Udviklingsarbejdet er i gang, og i de kommende måneder får museet besøg af legeforskere og børn fra lokale daginstitutioner. Det skal gøre museet klogere på børnenes leg og sikre at DRØMMESKIBET fortsat både giver børne en oplevelse og mulighed for udforskning af køn, identitet, fysik og sprog. I fremtiden vil et rejsende DRØMMESKIB i form af materialer og undervisning også komme ud til daginstitutioner ude i landet og dermed også nå frem til trængte familier, der ellers ikke har mulighed for museumsbesøg.

"Museer skal ikke kun være for de få og velstillede. Vi vil gerne bringe kendskabet til søfart og historie ud til alle, og også til de mennesker, der ikke har overskud til at opsøge det selv. Derfor er vi glade for, at Nordea-fonden har valgt at støtte projektet," siger Nina Bundgaard Trier.

Udviklingen af DRØMMESKIBET er støttet af Nordea- fonden, der også bidrog med fondsmidler til det nuværende legeområde.

For yderligere information eller interviews kontakt venligst:
Leder af undervisning og familieaktiviteter Nina Bundgaard Trier: nina@mfs.dk - +45 40 49 05 53
Eller presseansvarlig Heidi Vesterberg: hv@mfs.dk - +45 51 24 92 84

Related links

Emner

Kategorier


M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark