Pressemeddelelse -

Morgan Freeman søger svar på livets store spørgsmål

Hvem er Gud? Hvor kommer vi fra? Hvorfor findes der ondskab? Hvad sker der, når vi dør? Alle mennesker har på et eller andet tidspunkt i deres liv stillet sig selv de spørgsmål og formentlig er de kommet frem til forskellige svar.

I The Story of God med Morgan Freeman tager National Geographic Channel seerne med på en rejse jorden rundt for at udforske forskellige kulturer og religioner i en insisterende søgen efter meningen med livet, Gud og alle de store spørgsmål derimellem.

Serien undersøger, hvordan religion har påvirket vores civilisation og samfund, og selv om vi i dagens geopolitiske landskab ofte ser religion som noget, der skiller os ad, belyser serien de utrolige ligheder mellem trosretningerne – selv dem, der umiddelbart virker mest forskellige. Det er en søgen efter Gud og et forsøg på at kaste lys over de spørgsmål, der har undret, skræmt og inspireret mennesker overalt – ikke mindst Freeman selv:

“Jeg har været i næsten 20 byer i syv forskellige lande på en personlig rejse for at finde svar på troens store spørgsmål, “ fortæller Freeman. “Jeg har kaldt til bøn i en moské i Cairo, fået meditationsundervisning af en buddhistisk præst, diskuteret Galileo med forstanderen på Vatikanets Videnskabelige Institutog udforsket de første instruktioner for et liv efter døden, nedfældet med hieroglyffer inde i pyramiderne. Nogle steder fandt jeg svar, andre steder førte til flere spørgsmål. Den gennemgående fællesnævner er, at vi alle ønsker at være en del af noget, der er større end os selv. Og jeg har lært, at det er vi i høj grad. ”

De seks afsnit af The Story of God med Morgan Freeman tager udgangspunkt i religionernes store spørgsmål omkring skabelsen, Guds identitet, ondskab, mirakler, verdens undergang og genopstandelsen. Freemans søgen efter svar fører ham til verdens religiøse midtpunkter som: Grædemuren i Jerusalem, Bodhi Træet i Indien, Maya-templer i Guatemala og pyramiderne i Egypten. Tag med.

The Story of God med Morgan Freeman har premiere på National Geographic Channel d. 3/4 kl. 22.00

Related links

Emner

  • Religion, tro

Kategorier

  • pressemeddelelse
  • nat geo
  • liv efter døden
  • genopstandelse
  • big bang
  • ondskab
  • dommedag
  • mirakler
  • jerusalem
  • grædemuren
  • kristendom
  • jødedom
  • hinduisme
  • religion
  • morgan freeman
  • the story of god med morgan freeman*

National Geographic Channel er begavet tv-underholdning med noget på hjerte. Vi leverer programmer, der vækker interesse og pirrer din nysgerrighed. Den gule firkant er vores kvalitetsstempel for en troværdig og engagerende tv-kanal med en lang tradition for at formidle intelligent underholdning - og du lærer altid noget nyt ved at se National Geographic Channel. National Geographic Channel er tilgængelig i mere end 440 mio husstande i 171 lande og på 45 sprog.

Kontakt

Morten Bertelsen

Pressekontakt Consultant, Marketing & Communications PR, marketing og kommunikation +45 50802036

Relateret materiale