Pressemeddelelse -

“Vintervejens helte” er tilbage med ny hæsblæsende sæson

Den internationale seersucces med norske bjergningsarbejdere vender tilbage med koldt vejr og vanskelige køreforhold. Sæson 5 af ”Vintervejens helte” får premiere torsdag 8. oktober kl. 21.00 på National Geographic.

Når vinteren rammer Norge, forvandles mange norske veje til isglatte, lunefulde og decideret livsfarlige steder. Bjergningsarbejderne Thord Paulsen, Bjørn Lægreid, Jo Roger og Ole Henrik Blengsli er vintervejens helte i National Geographics dokumentarserie produceret i Norge, og som under ekstreme forhold og lange nætter holder vejene åbne.

I løbet af sæsonen må de fire helte ud på en række farlige bjergningsopgaver. 23 af dem er ulykker med store lastbiler, 15 af disse registreret i udlandet.

Større risiko for ulykke med udenlandske lastbiler

De ekstreme forhold overrasker mange, som ikke kender de norske vinterveje. Dårlige og slidte dæk og manglende brug af snekæder er ofte årsagen til ulykker med lastbiler.

Tunge udenlandske lastbiler har tre gange så stor risiko for at blive involveret i eneulykker sammenlignet med tunge norske lastbiler, viser en undersøgelse af Transport økonomisk institutt (TØI) udført i 2016. I 2019 omtalte TØI rapporten som aktuel.

– Myndighederne skærpede kravene til vinterdæk sidste år og indførte muligheden for at stoppe lastbiler ved grænsen, hvis de har for dårlige dæk, fortæller Bjørn Lægreid.

Ekstreme vinterforhold overrasker

Tilfældigheder kan ofte være det, som fører til alvorlige personskader. Køretøjets placering efter en ulykke kan også skabe farlige situationer for trafikken, der passerer ulykkesstedet. Mange bjergningsopgaver er derfor farlige.

– I årets serie er der flere eksempler på at én ulykke ofte skaber en kædereaktion af farlige hændelser, fortæller producent Anders Askeland i ITV Studios Norge.

– Lastbiler passerer ofte ulykkesstedet i høj fart, trafikanter i kø laver farlige forbikørsler, ambulancer og redningsarbejdere har vanskeligt ved at komme forbi og frem, og bjergningsbiler er derfor nødt til at blive fast ulykkesstedet i tilfælde af, at vejene er spejlglatte, forklarer han.

Elsket af folket

I sæson 5 sker der også ændringer på det personlige plan. Jo Rogers søn, Ole Henrik på 23, må tage ansvaret for redningstejnesten, da faderen udsættes for en ulykke. Og Thord og Bjørn får testet deres venskab, da de indgår et nyt samarbejde.

De modige helte er populære i hele verden, også udenfor Skandinavien. Serien vises på tv i 74 lande på 30 sprog.

Fakta

  • Premiere: Torsdag 8. oktober kl. 21.00 på National Geographic
  • Episoder: 8x60 min + 4 specialepisoder
  • Dokumentarserien vises på tv i 74 lande på 30 sprog
  • Over 20 millioner seere fra hele Europa fulgte sidste år Vintervejens helte
  • "Vintervejens helte" er National Geographics første dokumentarserie udelukkende fra Norge, produceret af ITV Studios Norge, for et internationalt publikum.

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • national geographic
  • nat geo

National Geographic er begavet tv-underholdning med noget på hjerte. Vi leverer programmer, der vækker interesse og pirrer din nysgerrighed. Den gule firkant er vores kvalitetsstempel for en troværdig og engagerende tv-kanal med en lang tradition for at formidle intelligent underholdning - og du lærer altid noget nyt ved at se National Geographic. I Danmark kan kanalen ses i ca. 1 millioner hjem.

Kontakt

Morten Bertelsen

Pressekontakt Consultant, Marketing & Communications PR, marketing og kommunikation +45 50802036