​Meteorit rammer Nationalmuseet!

3,5 ton meteorit fra Grønland flytter midlertidigt ind på Nationalmuseet, imens Geologisk Museum bliver renoveret. Meteoritten bliver løftet over og ind på Nationalmuseet med kran den 18. december. Pressen er velkommen til at følge ”nedslaget”.

Torsdag den 18. december får Nationalmuseet besøg fra rummet: Her flytter den 3,5 ton tunge jernmeteorit Savik nemlig midlertidigt ind på museet, hvor den skal stå i et års tid. Meteoritten, som oprindeligt stammer fra Thule-området i Grønland og måler cirka 1,5 x 0,5 x 0,5 meter, skal løftes over Nationalmuseet med kran og ind i Palæhaven (se info om tid og sted for flytning nederst). 

Meteoritten er normalt udstillet på Geologisk Museum, som låner den ud, da de er i gang med at renovere magasinerne under gården lige dér, hvor meteoritten plejer at stå. Og så gav det god mening at lade meteoritten bo på Nationalmuseet for en tid, selvom den måske ikke umiddelbart har så meget med kulturhistorie at gøre, fortæller lektor Henning Haack, som forsker i meteoritter på Statens Naturhistoriske Museum, hvor Geologisk Museum hører under.

- Savik-meteoritten er usædvanlig på den måde, at den ikke kun kan fortælle os noget om solsystemets oprindelse. Den har også haft en meget interessant betydning for de tidlige folkeslag i Nordgrønland. Det var derfor helt oplagt at udstille den på Nationalmuseet, siger Henning Haack. 

Kanten af verden
På Nationalmuseet ser projektseniorforsker Martin Appelt frem til at lægge hus til Savik. Han er særligt interesseret i den menneskelige brug af Savik og tre af de andre kendte meteoritter fra området. 

- Meteoritterne var en afgørende del af livsgrundlaget for de folk, der boede på kanten af den beboede verden i Nordgrønland fra 700-årene og helt frem til 1800-tallet. De var nemlig det eneste jern i tusindvis af kilometers omkreds og kunne bruges til redskaber og våben og ikke mindst som en eftertragtet handelsvare, siger Martin Appelt.

Han var i Grønland i sommer i forbindelse med et stort tværfagligt forskningsprojekt, NOW-projektet, hvor han sammen med sine kollegaer fra Nationalmuseet, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv og Statens Naturhistoriske Museum blandt andet ved hjælp af droneflyvninger undersøgte og dokumenterede pladserne, hvor Savik og de andre meteoritter er blevet fundet. Her kan man den dag i dag se kæmpe stakke af såkaldte ”hammersten”, som man brugte til at hugge jernstykker af meteoritterne med.

Oplyst af 4000 stearinlys
Ifølge amerikanske kilder mistede jernmeteoritterne deres betydning for beboerne i Nordgrønland, efterhånden som ekspeditionerne i 1800-tallet kom til området med hvalfangerskibe i kølvandet fulde af handelsvarer - blandt andet jern. Til gengæld blev de vigtige for de vestlige opdagelsesrejsende, som havde hørt om meteoritternes eksistens. I 1886 begyndte amerikaneren Peary sine ekspeditioner i Thule-området for at komme til Nordpolen. I den forbindelse førte lokale fangere ham til tre meteoritstykker: Woman, Dog og Ahignito.

- Og under ekstreme vanskeligheder bragte han faktisk de tre meteoritter til New York, hvor de blev solgt til museet The Smithsonian og kan ses i dag, siger Martin Appelt.

Knud Rasmussen blev den første europæer, som så det fjerde af de store meteoritstykker, kaldet Savik, i 1913, efter han blev ført til stedet af fangeren Qitlugtoq. Under store strabadser og 175 hunde spændt for 14 slæder lykkedes det hans hold at få meteoritten ned til stranden og udover isen til Bushnan-øen, hvor den i 1925 blev hentet og bragt til Danmark. Saviks ankomst til Orlogsmuseet i København var et kæmpe tilløbsstykke, fortæller Martin Appelt. 

- Der rejste sig simpelthen et folkeligt krav om at få lov til at se den. Derfor blev der arrangeret 10 aftenåbninger fra den 8. til den 18. november 1925, og hele 60.000 mennesker kom og så meteoritten på museet, hvor den lå oplyst af 4000 stearinlys, siger Martin Appelt og tilføjer, at Savik senere kom til Geologisk Museum, hvor den har ligget siden sammen med det femte og sidste af de store meteoritstykker, som blev fundet senere.

Fra det ydre rum til jordens kerne
Men hvordan endte Savik og de andre meteoritter overhovedet på Grønland? Faktisk er de fragmenter af et ekstraterrestrisk metalstykke på mindst 1000 ton, der ramte jordens atmosfære over Thule-området for cirka 5000 år siden. Metalstykket kom fra en gigantisk kollision i asteroidebæltet for hele 650 millioner år siden, hvor to asteroider kolliderede.

Jernmeteoritterne er stumper af den ene asteroides knuste kerne og kan derfor sammenlignes med det materiale, der normalt befinder sig helt uden for vores rækkevidde - nemlig inden i kernen på vores egen planet, fortæller Henning Haack fra Geologisk Museum:

- Savik og de andre jernmeteoritter fra Thule-området har lært os meget om solsystemets oprindelse, planeters kerner, og hvad der sker, når asteroider kolliderer. På mange måder er meteoritterne derfor helt enestående.

Se video fra flytningen her:

Fakta: Tid og sted for flytning

• Meteoritten bliver løftet fra Ny Vestergade og ind over Nationalmuseet til Palæhaven torsdag den 18. december i tidsrummet kl. 09.45-12.00. Planen er, at flytningen starter kl.10.00, men der kan forekomme ændringer eller forsinkelser.
  
• Kontakt eventuelt Nynne Bojsen Faartoft eller Martin Appelt på dagen for status på tidsplanen. Se kontaktoplysninger nedenfor.
  -