Pressemeddelelse -

​Se landskampen Danmark-Kroatien på Nationalmuseet

Hør om vilde kroatiske krabater og se Danish dynamite fra 1986. søndag 1. juli på Nationalmuseet

Vi opruster til kampgejst til den afgørende kamp mod Kroatien på søndag. For hvert mål Danmark scorer udlodder Nationalmuseet 10 årskort til de fodboldfans, som ser kampen på Nationalmuseet.

Tag de rød-hvide trøjer på og se kampen på storskærm i Nationalmuseets Palægård. Museet lukker kl. 17, men vi holder Palægården åben. Du kan købe øl og vand i Palægården før og under kampen.

Som opvarmning inden kampen fortæller seniorforsker Karsten Skjold Petersen om, hvordan den danske hær i 1600-tallet mødte kroatiske soldater i felten. Mødet gjorde et stort indtryk og gav anledning til talemåden ”De vilde krabater”.

Danish dynamite fra 1986 er kulturarv
I Forhallen udstiller vi ikoniske fodboldgenstande fra danske fans under VM i Mexico i 1986.
Kom og se en klaphat, en fodboldtrøje og et tørklæde, der blev symboler på de fredsommelige og festlige ”roligans”, der er kontrast til den voldelige hooliganisme. Se genstandene fra 29. juni til 15. juli.

Tid og sted
Søndag 30. juni kl. 20.00, Nationalmuseet, Palægården med indgang fra Frederiksholms Kanal 12.

For mere information
Kontakt museumschef Anni Mogensen T: 4120 6020, M: anni.mogensen@natmus.dk

Emner

  • Bibliotek, museum


Kontakt

Karen Torp-Pedersen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Primær pressekontakt 41206096

Tine Bonde Christensen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 41206144