Skip to main content

Sjælden stol-amulet fundet på Lolland

Pressemeddelelse   •  Aug 04, 2016 06:00 CEST

Lokal amatørarkæolog har fundet en amulet fra vikingetiden, der er en sjældenhed i dansk jord. Amuletten forestiller en tronstol, så nu er spørgsmålet: Hvem sidder på den?

Med metaldetektoren under armen gik amatørarkæolog Torben Christjansen en forårsdag ud på en mark nær Nybølle på Lolland. Marken havde fanget hans interesse, da jorden var sort som tjære, og det kan være et tegn på, at der har været menneskelig aktivitet i oldtiden.

- Jeg har gået på denne mark flere gange, og med metaldetektoren har gjort jeg mere end 65 fund, men da denne lille sølvgenstand dukker op, ser jeg noget, som jeg ikke har set før, fortæller Torben Christjansen om den dag, hvor han fandt den lille forgyldte amulet, som ikke er meget større end en fingernegl.

Det var heller ikke en almindelig genstand, som fik Torben Christjansens metaldetektor til at bippe, og det kan kræve et arkæologisk trænet øje at se, hvad den forestiller. Men da museumsinspektør på Museum Lolland-Falster Anders Rasmussen fik den lille amulet i hånden, blev han hurtigt klar over, at han så på en sjældenhed.

- Det er en lille stol, hvor der på ryglænet er to tapper, som forestiller ravne. Det er tydeligt, at der sidder noget på tronen, som måske er en personskikkelse. Det er et utrolig spændende og sjældent fund, for vi kender kun to tilsvarende amuletter, fortæller han.

Er det Odins trone?
Ifølge Peter Pentz, der er vikingetidsekspert og museumsinspektør på Nationalmuseet, er der fundet 15-20 af de såkaldte stol-amuletter i Skandinavien. De er udformet forskelligt og stammer fra slutningen af 900-tallet og begyndelsen af 1000-tallet.

Den nyfundne amulet minder om to andre amuletter, der er fundet i henholdsvis Hedeby, der var en vigtig handelsplads ved Slesvig i vikingetid og i det rige vikingetidscenter ved Lejre på Sjælland.

- De tre amuletter har det til fælles, at de har to ravne siddende på stoleryggen, og det leder straks tankerne hen på Odin og hans to ravne, siger Peter Pentz.

Ifølge Den Yngre Edda, som er et islandsk skrift, der er nedskrevet i 1200-tallet, havde Odin et højsæde, Lidskjalv. Når han sad her, kunne han skue ud over hele verden. Herfra udsendte han sine to ravne Hugin og Munin, og når de vendte tilbage, fortalte de ham om alt, hvad de havde set på deres rejse. Så er det Odin, der sidder på tronen?

- Det er nærliggende at antage, at figuren, der sidder på amulettens stolesæde, skal forestille Odin, men det er en meget abstrakt figur, så det kunne også være et dyr eller en anden gud. I den oldnordiske mytologi er der flere eksempler på, at andre guder og gudinder var frække nok til at sætte sig på Odins trone, fortæller Peter Pentz og fortsætter,

- Det kan være, at der er nogen ude blandt danskerne, som har et godt bud på, hvem eller hvad der sidder på tronen.

Det vil være en begejstret Peter Pentz, som tager imod amuletten, når den bliver afleveret til Nationalmuseet, for det vil give mulighed for at undersøge amuletten nærmere. I øjeblikket befinder den sig nemlig på Museum Lolland-Falster, men vil blive erklæret danefæ, når den kommer til Nationalmuseet, og herefter vil finderen modtage en godtgørelse.

Arkæologisk hotspot
Den lille amulet er langtfra den eneste genstand, som tager rejsen fra den lollandske muld til Nationalmuseet.

Den sorte mark, hvor Torben Christjansen fandt amuletten, er nemlig en del af et større område, som har vist sig at være et slaraffenland for metaldetektorer. På Museum Lolland-Falster har Anders Rasmussen fået indleveret mange detektorfund fra området, og det er alt fra smykker til mønter, som bliver fundet ved det lollandske hotspot.

- Når man tolker detektorfund, så skal man altid huske på, at fundene viser hvilke områder som er blevet afsøgt med metaldetektor, og ikke nødvendigvis hvor der mest aktivitet i oldtiden. Derfor bliver vi hele tiden klogere, jo mere der bliver fundet, siger Anders Rasmussen.

Netop derfor er det interessant, at den lille stol-amulet er dukket op ved Nybølle på Lolland. De to andre tilsvarende stol-amuletter er fundet i Hedeby og Lejre, som er to store og rige steder i vikingetiden, og selvom området på Lolland ikke er helt på niveau med de to lokaliteter, så undrer det ikke Anders Rasmussen, at stol-amuletten dukker op lige her.

- Stol-amuletten er fundet i hvad der klart er et af de mest fundrige områder på Lolland i jernalder og vikingetid, fortæller han.

For udover de mange detektorfund er der også fundet andre levn efter de mennesker, som levede på Lolland i vikingetiden. Ikke langt fra hvor stol-amuletten er dukket op, fandt man helt tilbage i 1627 Danmarks næststørste runesten, Tirstedstenen, og ved Duesminde er der af flere om gange fundet forskellige genstande af sølv. Senest i 2002, hvor en amatørarkæolog fandt intet mindre end 1,3 kilo sølv. Sølvfundet er en del af de rigdomsfulde skatte, som i sin tid endte i jorden ved Duesminde.

Og rigdommen blomstrede ikke kun her i vikingetiden. Høvdingegården og gravfundene ved Hoby nogle kilometer fra stol-amulettens fundsted er 400-800 år ældre, og vidner sammen med de andre fund om, at Lolland har spillet en meget central rolle i oldtidens Danmark.

- Områdets geografiske placering har været afgørende for denne rigdom, da vand har fungeret som handels- og transportveje i oldtiden, og indtil slutningen af 1800-tallet strakte Rødby Fjord sig ind i landet, siger Anders Rasmussen.

Som oldtidens Sydmotorvej åbnede fjorden Lolland for jernalderens og vikingetidens skibe. Hvis stol-amuletten ikke er produceret lokalt, kan det sagtens have været et vikingeskib, som bragte den til Lolland.

Fakta om stol-amuletten

  • Stol-amuletten stammer fra vikingetiden omkring slutningen af 900-tallet og begyndelsen af 1000-tallet.
  • Den er ikke større end en fingernegl og forestiller en stol. På stolens sæde sidder en figur, som måske forestiller Odin, og på stoleryggen er to små tapper, som forestiller ravne. Det er måske Odins to ravne Hugin og Munin.
  • Der er tale om en sjældenhed, da der kun er fundet to tilsvarende amuletter i vikingetidens Danmark. Én i Hedeby ved Slesvig, som i dag ligger i Tyskland og én ved Lejre på Sjælland.
  • Området, hvor stol-amuletten er fundet, har været et aktivt og rigt område i vikingetiden, og det er kendt for sine mange metaldetektorfund.

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum - og vi er mange museer i ét. 
Hvert år besøger over en million mennesker et af Nationalmuseets museer i hele landet.

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument

Kommentarer (3)

    Har man nogen betegnelse for stilen stol amuletten er lavet i (navnligt den siddende figur) ? Den afviger jo meget fra Lejre fundet.

    - Uffe Ulv Winther Jensen - 2016-08-05 13:30 CEST

    Om man är säker på att amuletten härrör från 900-talet så är det troligen danernas Odin som den föreställer.

    Men venderna (slaver) har dessförinnan haft bosättningar på just Lolland. Om fyndet skulle stamma från dem så rör det sig ändå om i princip samma gud. Hos dem var han dock kallad Vodan eller Wodan – vattnets gud. Vatten på ryska/polska heter voda/woda. Återkommer också i vodka…

    Guden – med sina korpar – är också återfunnen i Vendel (nära Uppsala) som pressad bronsplåt på en hjälm.
    Vissa hävdar att Vendeltiden (år 550 - 800 ca) har kopplingar till vandaler/vender.

    - Ingemar - 2016-08-11 13:43 CEST

    @Uffe Ulv Winther Jensen. Tronstol-amuletten kan ikke tilskrives nogen af de kendte vikingestilarter. Der er en del genstande fra vikingetiden, som falder udenfor de kendte stilarter, og amuletten hører til i den gruppe.

    - Henrik Schilling - 2016-08-11 13:53 CEST

Tilføj kommentar

Kommentar