Pressemeddelelse -

NØDSTRØM - Energi med handling

Bekæmp klimaforandringerne og tørken i Zambia på samme tid. Sådan lyder den helt korte version af NØDSTRØM – et nyt elprojekt som Folkekirkens Nødhjælp og det grønne energiselskab Natur-Energi netop har skudt i gang.

Projektet er en helt ny måde at bruge strøm på og handler om at gøre det simpelt og let at tage et ansvar for klimaet gennem elforbruget. Når forbrugerne køber produktet NØDSTRØM, er de med til at købe strøm fra vedvarende energikilder, og der investeres et øremærket beløb i nye vedvarende energianlæg, eks. vindmøller. Samtidig går otte procent af deres elregning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at ruste verdens fattigste til at modstå klimaforandringer.

Pengene skal blandt andet bruges til at installere solcelle drevne vandsystemer, der skal give landsbyer i Zambia adgang til rent drikkevand. Og til vindmøller i Malawi, cyklonofre i Burma, tørkeramte i Etiopien og andre af Folkekirkens Nødhjælps projekter med fokus på klima og sult.

Rasmus Christensen, direktør i Natur-Energi, kalder det nye samarbejde oplagt og tror på, at danskerne er klar til at gøre en forskel over elregningen:
- Vi tror, at der er mange handlekraftige mennesker i Danmark, der gerne vil tage et ansvar. NØDSTRØM gør det muligt at bruge det private elforbrug til at gøre en forskel for klimaet. Det er en konkret og simpel mulighed for almindelige mennesker, da vi alligevel skal bruge strøm til mange af vores daglige gøremål. Og så behøver det ikke engang at koste ekstra, da de fleste danskere aldrig har skiftet elselskab og derfor betaler en meget høj pris for deres strøm, siger Rasmus Christensen, adm. direktør hos Natur-Energi.

Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor i Nørregade kører allerede på NØDSTRØM, og generalsekretær Henrik Stubkjær siger:
- NØDSTRØM-produktet er en handlemulighed for dem, der gerne vil handle lokalt og samtidig tænke globalt. Med dette samarbejde introducerer vi et klima- og energiprodukt, hvor man som el-forbruger både er med til at nedbringe CO2-udledningen hos os på lang sigt og samtidig hjælper verdens fattigste med at modstå klimaforandringerne, siger Henrik Stubkjær.

Se mere på www.natur-energi.dk eller www.noedhjaelp.dk

Fakta om NØDSTRØM:

  • Ved at skifte elselskab og vælge produktet NØDSTRØM hos Natur-Energi er du med til at støtte verdens fattigste med otte procent af regningen for dit elforbrug
  • Pengene går til Folkekirkens Nødhjælps projekter blandt de fattigste mennesker i verden, der på grund af klimaforandringer udsættes for tørke og sult
  • Natur-Energi sender dig en elsparepakke med elsparepærer og elspareskinner. Pakken kan spare en almindelig familie, der begynder sig af elspare-tipsene, yderligere ca. 535 kroner om året på elregningen

Fakta om Natur-Energis ”klimavenlige” strøm

  • Natur-Energi køber den mængde strøm, du forbruger, hos en vedvarende energi-producent – eksempelvis fra vindmøller, vandkraft eller biomasse
  • Natur-Energi forpligter sig til at investere 3,75 øre per brugt kilowatt-time i vedvarende energi-anlæg – f.eks. vindmøller eller biomasseanlæg
  • Al strøm til forbrugerne kommer fra en stor samlet pulje, hvor der både er ”sort” strøm fra kul, strøm fra atomkraftværk og ”grøn” strøm fra vedvarende energikilder
  • Jo flere anlæg der er med vedvarende energi, jo mere ”grøn” strøm kommer der også i den store fælles strøm-pulje.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • el
  • byt elselskab
  • co2
  • elselskab
  • grøn energi
  • klimaindsats
  • klimatilpasning
  • klimavenlig
  • klimavenlig strøm
  • miljø
  • miljøvenlig
  • natur-energi
  • vedvarende energi
  • folkekirkens nødhjælp
  • nødstrøm
  • malawi
  • zambia
  • klimaforandringer
  • soldrevne vandingsanlæg
  • klimahjælp
  • verdens fattigste
  • donation
  • velgørenhed
  • bistand
  • nødhjælp

Natur-Energi er et uafhængigt grønt energiselskab, der udelukkende sælger klimavenlige strømprodukter. Virksomheden samarbejder med WWF Verdensnaturfonden, Nepenthes og Folkekirkens Nødhjælp om at levere troværdige grønne løsninger til elforbrugerne – både når det gælder vedvarende energi, regnskov og klimahjælp til verdens fattigste.

Kontakt

Mikkel Brandrup

Pressekontakt Kommunikations- og presseansvarlig +45 28899912

Relateret materiale