Gå til indhold
I hovedrollen som Jan ses den norske skuespiller Emil Johnsen (credit: Christian Geisnæs)
I hovedrollen som Jan ses den norske skuespiller Emil Johnsen (credit: Christian Geisnæs)

Pressemeddelelse -

DANSK FILM UDTAGET TIL PRESTIGEFULD FILMFESTIVAL

Den danske film KALAK baseret på Kim Leines prisbelønnede debutroman får verdenspremiere i hovedkonkurrencen på én af Europas mest eftertragtede filmfestivaler, San Sebastian Filmfestival.

Dansk film er repræsenteret i hovedkonkurrencen på årets udgave af San Sebastian Filmfestival, når Isabella Eklöfs KALAK får verdenspremiere.

KALAK er baseret på Kim Leines selvbiografiske debutroman og handler om Jan, der er på flugt fra sig selv og sin egen opvækst, efter at være blevet misbrugt af sin far. Nu bor Jan i Grønland med sin lille familie, hvor han higer efter at blive en del af det lokale fællesskab – at blive ligesom én af de andre – en ægte kalak, en ’skide grønlænder’.

KALAK er instrueret af filminstruktør Isabella Eklöf, som spillefilmsdebuterede med den prisbelønnede film HOLIDAY i 2018. Hun står også bag manuskriptet til KALAK i samarbejde med Kim Leine og Sissel Dalsgaard Thomsen. Filmen er produceret af Maria Møller Kjeldgaard for Manna Film i samarbejde med norske Mer Film, svenske Momento Film og Film i VÄST, finske MADE, hollandske Lemming Film og grønlandske Polarama.

I filmen medvirker Emil Johnsen og Asta Kamma August i rollerne som ægteparret Jan og Lærke, derudover ses Allie Maggie Kvist, Bertram Krassél, Berda Larsen, Connie Kristoffersen, Vigga Tukula, Anders Mossling og Søren Hellerup.

Filmen er optaget i henholdsvis Grønland og Danmark, den distribueres af Scanbox Entertainment i Norden, hvor den får dansk biografpremiere 7. marts 2024.

Related links

Emner

Kategorier


Vellykket kommunikation er at skabe relevans og relation til verden. 

Kontakt

Freddy Neumann

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig 20467846

Strategi & Kommunikation i kulturen

Vellykket kommunikation handler ikke om at kommunikere i blinde, men om at kommunikere præcist og rettidigt. Kommunikation i kulturverdenen spreder sig langt udover den traditionelle PR og handler i dag om at skabe impact, relevans og relation til verden omkring os.

Neumann Strategi & Kommunikation
Nyvej 10A, 3. tv
1851 Frederiksberg
Danmark