Gå til indhold
Vanskabte Land er blandt Europas bedste (foto: Hlynur Pálmason)
Vanskabte Land er blandt Europas bedste (foto: Hlynur Pálmason)

Pressemeddelelse -

NY DANSK FILM ER BLANDT EUROPAS BEDSTE

Den danske film VANSKABTE LAND af Hlynur Pálmason er på vej til det canadiske marked og er netop blevet shortlistet til European Film Awards blandt Europas bedste.

FILMENS DANSKE TRAILER OFFENTLIGGØRES I DAG

Den danske film VANSKABTE LAND af Hlynur Pálmason, som får dansk biografpremiere den 1. december, er netop blevet shortlistet til EUROPEAN FILM AWARDS blandt Europas bedste og samtidig er det bekræftet, at filmen er udtaget til TIFF, Toronto International Film Festival, og får canadisk premiere i næste måned.

Tidligere på sommeren havde filmen sin europæiske premiere i Un Certain Regard på Cannes Filmfestival og dermed kom der massivt pres på filmens festivaldeltagelse rundt om i verden, før den rammer de danske biografer om få måneder. Men allerede i dag kan det danske publikum få en forsmag på Hlynur Pálmasons imponerende visuelle fortælling i filmens trailer.

VANSKABTE LAND er ikke bare en god fortælling, men det er også en historie fra et glemt kapitel af vores fælles historie, fra dengang Danmark havde kolonimagten over Island. Filmen udspiller sig i slutningen af det 19. århundrede, da en ung dansk præst Lucas (Elliott Crosset Hove) bliver udsendt til en fjerntliggende del af Island for at bygge en kirke og fotografere den del af befolkningen, som han møder på sin vej. Men jo dybere han rejser ind i det ubarmhjertige og golde islandske landskab, ledsaget af sin guide (Ingvar Sigurðsson), jo mere mister han fornemmelsen af sin egen virkelighed, sin mission og sin pligtopfyldende moral. Da han når frem til den lille bebyggelse, hvor der skaffes plads til ham hos den danske købmand (Jacob Hauberg Lohmann) og hans to døtre (Ída Mekkín Hlynsdóttir og Vic Carmen Sonne), sættes hans tro og ærbarhed på en alvorlig prøve.

VANSKABTE LAND er produceret af Katrin Pors, Anton Máni Svansson, Eva Jakobsen og Mikkel Jersin, filmet af Maria von Hausswolff, DFF, klippet af Julius Krebs Damsbo, lyddesignet af Björn Viktorsson og Kristian Eidnes Andersen samt med musik af Alex Zhang Hungtai. Filmen er produceret af Snowglobe i samarbejde med Join Motion Pictures i co-produktion med Maneki Films, Film i Väst & Garagefilm International med støtte fra DFI, IFC, CNC, SFI, NFTF, Creative Europe MEDIA, Hornafjörður Municipality, Sass, DR, RÚV, Sena, Scanbox, og New Europe Film Sales.

VANSKABTE LAND får dansk biografpremiere den 1. december 2022 og distribueres af Scanbox Entertainment.

Filmens trailer kan se her: https://youtu.be/4nnQPdF-jVM

Foto kan downloades fra: https://we.tl/t-N56YrEnOtH


Related links

Emner

Kategorier


Vellykket kommunikation er at skabe relevans og relation til verden. 

Kontakt

Freddy Neumann

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig 20467846

Strategi & Kommunikation i kulturen

Vellykket kommunikation handler ikke om at kommunikere i blinde, men om at kommunikere præcist og rettidigt. Kommunikation i kulturverdenen spreder sig langt udover den traditionelle PR og handler i dag om at skabe impact, relevans og relation til verden omkring os.

Neumann Strategi & Kommunikation
Nyvej 10A, 3. tv
1851 Frederiksberg
Danmark