Pressemeddelelse

Nike præsenterer helt ny fodboldstøvle – Hypervenom

Nike præsenterer sin seneste innovation indenfor fodbold – Nike Hypervenom – en helt ny fodboldstøvle, hvor designet er baseret på feedback fra Neymar, Wayne Rooney og Zlatan Ibrahimovic. Disse tre, og mange andre fodboldspillere, har peget på behovet for en støvle, som kunne hjælpe dem med hurtigt at skabe plads i og omkring straffesparkfeltet og at kunne skyde fra hvilken som helst vinkel.

Nike Hypervenom fokuserer på at skabe den plads, der skal til for at kunne score. – Den er designet, så den styrker spillerens bevægelighed og mulighed for at komme fri til at kunne skyde på mål, siger Phil McCartney, VP, Nike Football, Footwear.

– Designet af Nike Hypervenom er en reaktion på, hvordan fodboldspillet forandrer sig. Spillerne skal være hurtigere end før. Ikke bare når de løber uden bolden, men også når de har bolden, og der ikke er god plads omkring dem. De vil skabe målchancer alle steder fra. Stadigt hurtigere forsvarsspillere i det allerede overfyldte straffesparkfelt skal overlistes - og det er præcis til det, Nike Hypervenom er blevet designet, siger Denis Dekovic, chefdesigner hos Nike Football.

Traditionelt set fokuseres der på udviklingen af enten pasform, materiale eller sål. Nike Hypervenom præsenterer helt nye løsninger på alle tre områder.

– Skoens overside er skabt ved hjælp af vores nye NIKESKIN-system. Det består af en blød og fleksibel mesh med en tynd film af polyuretan og Nikes All Conditions Control (ACC), som giver spilleren samme boldkontakt uanset vejrforholdene. Fodboldspillerne efterspurgte en støvle, som skulle komme så tæt på at spille barfodet som muligt. Meshen har en utrolig komfort og tager os et skridt nærmere målet.

Nike Hypervenom præsenterer også en ny type af anatomisk tilpasset læst, så spillerens fod kommer tættere på græsset og bolden.

Den tredje og sidste del af designet er formentlig en af de mest undervurderede innovationer indenfor fodbold. Nike har samarbejdet med nogle af verdens førende fodspecialister på at designe en ydersål, som styrker spillerens evne til at tage det første, vigtige ryk væk fra en forsvarer. Sålens rillede forfod aktiverer hurtigt mellemfoden – den del af foden som bestemmer reaktionstiden for fodens bevægelser.

– Hypervenom er det ultimative udtryk for denne nye type af idrætsudøvere, som er uforudsigelig. Han er smidig. Han er hurtig. Og han kan afslutte på en måde, som kun ganske få spillere i verden kan, afslutter McCartney.

Nike Hypervenom får premiere på banen den 2. juni når Brasilien møder England. Både Neymar og Wayne Rooney spiller med støvlen i den kamp. Også Zlatan Ibrahimovic, Robert Lewandowski og Danny Welbeck kommer til at spille med den.

For mere information, se http://nikeinc.com

Related links

Emner

  • Sport

Kategorier

  • hypervenom
  • nike

- - -

NIKE, Inc., based near Beaverton, Oregon, is the world's leading designer, marketer and distributor of authentic athletic footwear, apparel, equipment and accessories for a wide variety of sports and fitness activities. Wholly-owned NIKE, Inc. subsidiaries include Converse Inc., which designs, markets and distributes athletic footwear, apparel and accessories and Hurley International LLC, which designs, markets and distributes action sports and youth lifestyle footwear, apparel and accessories

Kontakt