Med introduktionen af NIO og Firefly udvider Nic. Christiansen Gruppen sin portefølje med to stærke elbilbrands, der repræsenterer forskellige sider af fremtidens mobilitet.
På det danske marked relanceres NIO som producent af luksuriøse elbiler kendetegnet ved avanceret teknologi, højt udstyrsniveau og en helhedsorienteret brugeroplevelse.
NIO blev grundlagt i 2014 af William Li og har på kort tid etableret sig som en af de mest innovative aktører i elbilernes premium-segment. Alle NIO-modeller udvikles på egenudviklet software- og hardwareplatform.
firefly, NIOs helt nye sub-brand, tilbyder kompakte, højkvalitets elbiler målrettet bykørsel og særligt byer i Europa. firefly sigter mod at gøre elektrisk mobilitet mere tilgængelig og attraktiv for en bredere målgruppe, uden at gå på kompromis med kvalitet eller innovation.
Tilsammen giver NIO og firefly Nic. Christiansen Gruppen både styrke i premium-segmentet og et attraktivt bud på bybiler – en kombination, der matcher den stigende efterspørgsel på elbiler i forskellige størrelser og prisklasser på det danske marked.