Pressemeddelelse —
Attraktive kampagnepriser på NIO- og firefly-lagerbiler
Danske bilkøbere får nu mulighed for at købe NIO- og firefly lagerbiler til særligt attraktive priser. I samarbejde med Autohuset Vestergaard udvider NIO Space i København nu kundernes muligheder for at gøre en fordelagtig handel på udvalgte NIO- og firefly-modeller.
NIO Space i København og Autohuset Vestergaard går sammen om en kampagne, der giver besparelser på op til 100.000 kr. på udvalgte NIO-modeller og 30.000 kr. på udvalgte firefly-modeller.
Kampagnen omfatter et begrænset antal lagerbiler, der leveres med samme fabriksgaranti og gældende vilkår som øvrige fabriksnye modeller. Autohuset Vestergaard er en del af Nic. Christiansen Gruppen og bidrager med et landsdækkende netværk, der gør tilbuddene tilgængelige for bilkøbere i hele Danmark.
”Samarbejdet med Autohuset Vestergaard giver os en stærk mulighed for at nå ud til endnu flere danskere. Med kampagnen gør vi det mere attraktivt at vælge en NIO eller firefly, hvor teknologi, komfort og udstyr går hånd i hånd,” sige Casper Mysling, Country Manager for NIO og firefly.
Indtil nu har salget af NIO og firefly primært taget udgangspunkt gennem NIO Space i København. Med samarbejdet får flere danskere mulighed for at opleve mærkerne gennem Autohuset Vestergaards landsdækkende netværk.
”Med kampagnen får kunderne en attraktiv mulighed for at vælge en NIO- og firefly til en fordelagtig pris. Samtidig får de den tryghed, der følger med en fabriksny bil, herunder gældende fabriksgaranti. Vi glæder os til at byde endnu flere kunder velkommen og hjælpe dem med at finde den model, der passer til deres behov,” siger Casper Mysling.
Service og garanti
Bilerne er fortsat omfattet af den gældende fabriksgaranti. Både eksisterende og nye NIO-ejere kan desuden få udført service, reparationer og garantiarbejde gennem udvalgte Autohuset Vestergaard-lokationer i Danmark, herunder i Aarhus N, Odense og på Amager. Kunderne får dermed adgang til service og support flere steder i landet.
“Vi ser en spændende mulighed for at tilbyde kunderne elbiler med en attraktiv kombination af teknologi, komfort og udstyr til særdeles konkurrencedygtige priser. Kampagnen gør NIO ET5, NIO EL6 og firefly endnu mere tilgængelige for kunder, der ønsker en veludstyret elbil med rigtig meget værdi for pengene. Samtidig står vi klar til at hjælpe kunderne med service og support, så de også efter købet har adgang til professionel hjælp gennem vores udvalgte afdelinger,” siger Michael Aagaard, regionschef hos Autohuset Vestergaard.
Kampagnen omfatter NIO-sedanen ET5 med elektrisk svingbart anhængertræk til 264.900 kr. mod tidligere 364.900 kr. samt NIO-SUV'en EL6, ligeledes med elektrisk svingbart anhængertræk, til 304.900 kr. mod tidligere 404.900 kr. firefly fås til 179.900 kr. mod tidligere 209.900 kr.
Kampagnen træder i kraft den 29. oktober 2026 og omfatter udvalgte lagerbiler, så længe lager haves.