Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Firefly kommer til Aarhus og Odense

Fra den 17. januar kan den rummelige fempersoners elbil firefly nu også opleves i Aarhus og Odense.

Lokationerne bliver Comwell Aarhus og Comwell Odense, hvor firefly-teamet vil være til stede lørdage og søndage fra kl. 10 til 15.

”Med åbningen hos Comwell Aarhus og Comwell Odense kan vi nå ud til et større geografisk område. Vi glæder os til, at endnu flere får mulighed for at opleve firefly på tæt hold, prøve bilen og mærke, hvor enkel, innovativ og sjov den er at køre” siger Country Manager, Casper Mysling fra firefly Danmark.

Firefly fås i to udstyrsvarianter, Select og Comfort, og er en af de få baghjulstrukne elbiler i sin størrelse. Select-udgaven har en rækkevidde på op til 330 km, mens Comfort-udgaven har en rækkevidde på op til 320 km på en opladning.

Begge varianter har en 105 kW (143 hk) elmotor og det 41,2 kWh LFP-batteri. Med 100 kW DC-lynladning kan firefly oplades fra 10 til 80 % på blot 29 minutter.

Den charmerende firefly er allerede rigt udstyret fra standardudgaven samtidig er sikkerheden i top. Den har opnået 5 stjerner i Euro NCAP med en score på 96 % i beskyttelse af voksne passagerer – den højeste blandt nye biler siden begyndelsen af 2024.

Priserne starter fra 209.900 kr. for Select-udgaven og fra 229.990 kr. for Comfort-udgaven.

Book en prøvetur
Kom og oplev den innovative bybil, få en prøvetur og en snak med firefly-teamet. Prøveture kan allerede nu bookes på fireflyauto.dk.

Firefly udvider med to nye lokationer fra den 17. januar:
Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus
Comwell Odense, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense

Emner

Kategorier


Firefly er NIO’s subbrand, skabt til den moderne bybilist. Siden 2014 har NIO sat et markant aftryk på elbilmarkedet globalt, og med Firefly lancerer NIO en model, der forener avanceret teknologi med et design inspireret af ildfluens elegante bevægelser.

Kontakt

  • firefly.jpg
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1207 x 667, 108 KB