Gå til indhold
1. november slår NIO og firefly dørene op til deres første pop-up showroom vest for Storebælt.
1. november slår NIO og firefly dørene op til deres første pop-up showroom vest for Storebælt.

Pressemeddelelse -

NIO & firefly åbner pop-up showroom i Kolding

Efter en forrygende weekend på Elbilmessen, hvor interessen for NIO og sub-brandet firefly var overvældende, åbner NIO og firefly nu et midlertidigt showroom i Kolding.

Lørdag den 1. november slår NIO og firefly dørene op til deres første showroom vest for Storebælt. Showroomet, som er et pop-up i NCG Huset på Sjællandsvej 1 i Kolding, giver besøgende mulighed for både at opleve og prøvekøre de populære elbiler.

Blandt modellerne, der kan prøvekøres, er firefly, en charmerende og rummelig fempersoners elbil, der kombinerer bybilens smidighed med en rækkevidde, der dækker de fleste daglige behov. firefly er desuden nomineret til Årets Bil i Danmark, hvilket understreger bilens kvalitet og det omfattende standardudstyr.

Derudover kan man prøvekøre den sportslige stationcar NIO ET5 Touring samt den alsidige SUV EL6. Fælles for modellerne er, at de tilbydes med et generøst standardudstyr og bærer præg af NIOs europæiske rødder – designet i München og teknisk udviklet i Berlin.

”Det har været en særdeles succesfuld weekend for NIO og firefly på Elbilmessen, hvor interessen fra de mange tusinde besøgende var overvældende. Vores fem testbiler kørte bogstaveligt talt konstant under hele messens åbningstid,” fortæller Casper Mysling, Country Manager hos NIO og firefly i Danmark.

”Responsen har været helt fantastisk, så nu giver vi også Vestdanmark mulighed for at opleve og prøvekøre NIO og firefly uden at skulle tage turen til Sjælland,” tilføjer han.

På nuværende tidspunkt findes der kun ét showroom, beliggende i Ishøj. Det midlertidige showroom i Kolding holder åbent hver lørdag og søndag i hele november og giver dermed endnu flere mulighed for at opleve mærkerne på nært hold. Sideløbende arbejders der på at etablere en mere permanent tilstedeværelse flere steder i Danmark.


Praktisk information:

  • Adresse: Sjællandsvej 1, NCG-huset, Kolding
  • Åbningstider: Lørdage og søndage i november fra kl. 11-16
  • Book en prøvetur: NIO / firefly

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • NIO lancerer sub-brandet firefly – kompakt, rummelig elbil med stor personlighed

    Nio, det globale premium-elbilmærke, offentliggør nu priser for sit nyeste sub-brand, firefly - en baghjulstrukket elbil med karakteristisk design og avancerede funktioner. Med firefly tager NIO næste skridt på det europæiske marked med en kompakt og charmerende elbil, der kombinerer smarte løsninger, rummelighed og køreglæde. Priserne starter ved 209.900 kr.

    NIO lancerer firefly – et nyt mærke med smart design og charme i en rummelig 5-personers elbil.b
  • NIO gør comeback i Danmark: Afslører priser

    Efter en pause vender NIO nu tilbage på det danske marked. Alle modeller sælges nu med batteri inkluderet i prisen – i stedet for det tidligere et abonnementsbaserede koncept. Fremover vil NIO fokusere på traditionel opladning. Priserne starter ved 449.900 kr.

    NIO er tilbage i Danmark. Alle modeller sælges nu med batteri inkluderet i prisen og priserne starter ved 449.900 kr.
  • Nyåbning: NIO åbner showroom i København

    NIO inviterer til åbning af sit showroom i Ishøj den 12. oktober, hvor man kan opleve og prøvekøre de nyeste modeller fra NIO, det globale premium-elbilmærke, sammen med sub-brandet firefly. Showroomet ligger på Baldersbækvej 8M i Ishøj – et moderne og inspirerende sted, hvor man kan opleve og prøvekøre de nyeste modeller.

    NIO og firefly byder velkommen i showroomet på Baldersbækvej 8M i Ishøj.