Pressemeddelelse -

Danh Vo - kunstner, samler og kurator

I anledning af museets aktuelle og anmelderroste særudstilling DANH VO PRÆSENTERER besøger seniorforsker og overinspektør Marianne Torpe Nivaagaards Malerisamling for at fortælle om den dansk-vietnamesiske kunstner, der voksede op i Nivå og i dag har hele verden som sin scene.  

Danh Vos kunstneriske praksis består ikke kun i at skabe værker. Den informeres især også ved at samle kunst af andre kunstnere og kuratere udstillinger og møder med og mellem andres værker.

Marianne Torp er seniorforsker og overinspektør for samtidskunst på Statens Museum for Kunst, hvor Danh Vo sidste år kunne opleves med udstillingen Danh Vo –Take My Breath Away.

Danh Vo og Nivaagaards Malerisamling
Med udstillingsrækken DANH VO PRÆSENTERER vil Vo de kommende år vise yndlingskunstnere fra sin egen kunstsamling i Malerisamlingens omgivelser. Danh Vos første udstilling på museet præsenterer værker fra hans samling af kunstnere som Felix Gonzalez-Torres, Sister Corita Kent og Nancy Spero, der alle har stor betydning for Danh Vos egen kunst. I udstillingen kommer man tæt på Vos arbejdsmetode og tankegang, når han sammenstiller de nøje udvalgte værker i en installation, hvor de låner betydning af hinanden og tilsammen danner et værk af Danh Vo selv. Religiøsitet, lidelse og selve det ’at samle’ er temaer i udstillingen, der relaterer sig til museets egen malerisamling, som indeholder flere religiøse mesterværker med motiver fra renæssance, barok og dansk guldalder.

Foredrag: Danh Vo, kunstner, samler, kurator 
Afholdes i udstillingen 
DANH VO PRÆSENTERER 
Tirsdag den 25. august kl. 17-18

Pris 150 kr./ 100 kr. for årskortholdere. Billetten giver samtidig adgang til begge museets særudstillinger med Danh Vo og Hans Scherfig og udstillede værker fra museets kunstsamling.

Cafeen er åben til kl. 20 og serverer aftenens ret efter foredraget.

Mere om DANH VO PRÆSENTERER her.

_________________________________________________________________________________

Pressefotos kan downloades her.

_________________________________________________________________________________

For yderligere information kontakt gerne kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr på e-mail kbk@nivaagaard.dk eller tlf. 93 88 01 81.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Nivaagaards Malerisamling er et hyggeligt og klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder. Museet, som ligger i en smuk gammel rododendronpark, viser årligt to til tre særudstillinger med både klassisk og moderne kunst. I cafeen kan du nyde et lækkert måltid til en smuk udsigt med Øresund i det fjerne, og museumsbutikken sørger selvfølgelig for, at du kan købe et minde med hjem.

Kontakt

Kirsten Baltzer Kahr

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig +45 93 88 01 81

Relateret materiale