Pressemeddelelse -

DR sender Fællessang fra Nivaagaards Malerisamling med Fredensborg Slotskirkes Pigekor

Når DR sender deres sidste 'Fællessang - hver for sig' på fredag den 18. december kl. 20, bliver det med Phillip Faber ved flyglet i Nivaagaards Malerisamlings Søjlesal sammen med syv sangere fra Fredensborg Slotskirkes Pigekor. Herfra kan hele Danmark synge med, når Fællessangen afsluttes med 'Dejlig er jorden', som alle danskere de seneste uger har kunnet sende deres bidrag til. 

Hvert år i december synger Fredensborg Slotskirkes Pigekor julen ind på Nivaagaards Malerisamling, men i år måtte den traditionsrige julekoncert aflyses på grund af COVID-19. Museet har siden 9. december været lukket ned for publikum, ligesom koret måtte aflyse deres sidste koncerter i december. Nu kan hele Danmark få den nedlukkede kunst og kultur hjem i stuerne, når Phillip Faber og Fredensborg Slotskirkes Pigekor synger i alt tre salmer fra Nivaagaards Malerisamling.

Phillip Faber rykker i december måned ud i Danmark for at synge Fællessang med danskerne ude landet, mens Mads Steffensen fortsætter i værtsrollen fra lejligheden i København. Seerne kan sende deres bidrag til det afsluttende fælleskor med 'Dejlig er jorden' via DRs hjemmeside: https://www.dr.dk/om-dr/medvirkende-og-publikum/vil-du-synge-med-i-faelleskoret-paa-dejlig-er-jorden   

_________________________________________________________________________________

Pressefotos kan downloades her.

_________________________________________________________________________________

For yderligere information kontakt gerne kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr på e-mail kbk@nivaagaard.dk eller tlf. 93 88 01 81.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Nivaagaards Malerisamling er et hyggeligt og klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder. Museet, som ligger i en smuk gammel rododendronpark, viser årligt to til tre særudstillinger med både klassisk og moderne kunst. I cafeen kan du nyde et lækkert måltid til en smuk udsigt med Øresund i det fjerne, og museumsbutikken sørger selvfølgelig for, at du kan købe et minde med hjem.

Kontakt

Kirsten Baltzer Kahr

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig +45 93 88 01 81