Pressemeddelelse -

Kunsten at få kreative idéer, der virkelig batter

Jens Hage er aktuel med særudstillingen på Nivaagaards Malerisamling. Tirsdag den 30. oktober kan han opleves sammen med Anette Prehn; sociolog, videnskabsformidler og forfatter til Hjernesmart-trilogien: Hjernesmart ledelse, Hjernesmart pædagogik og Hjernesmarte børn.

Anette Prehn formidler hjernens spilleregler skævt og humørfyldt, så alle kan få glæde af dem. Tegneren Jens Hage illustrerer politiske udfordringer og menneskelivets paradokser på måder, der gør dybt indtryk.

Begge arbejder de med ’reframing’; at se en situation fra en helt andet vinkel end dén, der ligger lige for. 

Anette Prehns og Jens Hages fælles foredrag udforsker fra hver deres ståsted hjernens tilgange til ideer og kreativitet. Deres kreative processer er overraskende ens, men alligevel forskellige – og ved at forstå, hvad de gør med deres hjerner, kan du gå inspireret hjem med idéer til, hvordan du selv inviterer din hjerne til at blive en indsigtsmaskine og en medspiller i hverdagen.

Tilmelding
Pris 100 kr./halv pris for årskortholdere. 
Tilmelding på info@nivaagaard.dk, tlf. 49 14 10 17 eller via Billetto.dk.
Cafeen serverer Aftenens ret til 125 kr. Bordbestilling: cafe@nivaagaard.dk, tlf. 53 85 10 17.
Hvis man på forhånd booker og betaler foredrag og Aftenens ret via Billetto, får man kaffe og dessert med i prisen.

For yderligere information
Kontakt venligst kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr på e-mail kbk@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Regions

  • Sjælland

Kontakt

Kirsten Baltzer Kahr

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig +45 93 88 01 81

Relateret materiale