Pressemeddelelse -

Malerisamlingen fejrer 110-års jubilæum 7. oktober

Jubilæumskoncert - Tegn med Jens Hage - Særintroduktion til museet - Buffet & kage

Nivaagaards Malerisamling fejrer sine 110 år på selve jubilæumsdagen den 7. oktober og håber, at mange af de gæster, der har bakket museet op gennem tiden – og nye, der vil lære museet at kende – kommer forbi og tager del i det festlige program. Det bliver både for børn og voksne!

Program:

Kl. 11-16: Buffet og kage
Caféen serverer jubilæumsbuffet og jubilæumskage.
Bordreservation via billetto.dk eller på tlf. 53 85 10 17

KL 11.15: Tegn med Jens Hage - Familieomvisning i særudstillingen
Oplev særudstillingen om bladtegning, humor og vittigheder med hovedpersonen selv. I udstillingsrummet står et stort bord, hvor børnene kan tegne med Jens Hage og træde ind i karikaturtegnerens skøre og sjove univers.
Gratis for børn u. 18, årskortholdere eller når entreen er betalt. 
Anbefalet alder: 4-12 år

KL 14: Jubilæumsudgave – Introduktion til særudstillingen
Inklusiv særlig fremvisning af museets oprindelige indgangsparti, der normalt er lukket for offentligheden.
30 min. Gratis for årskortholdere eller når entreen er betalt.

KL 15-17: Jubilæumstale og koncert
Jubilæumskoncert med udvalgte klassiske værker af Max Bruch, Robert Schumann og W.A. Mozart. Koncerten spilles af Hans Christian Bræin på klarinet, Flemming Lave på bratsch og Lise Hanskov på klaver. 
Før koncerten taler museumsdirektør Andrea Rygg Karberg.
Pris 100 kr. Halv pris for årskortholdere.


Ved brev af 7. oktober 1908 godkendte det daværende kulturministerium, at Johannes Hages private kunstsamling i Nivå blev et selvejende, offentligt tilgængeligt museum. Johannes Hage var godsejer, fabrikant, politiker og en ivrig samler af europæisk kunst. Han fik bygget en skole, et hospital, en havn og en kirke til befolkningen i Nivå og havde samtidig et stort ønske om, at befolkningen skulle have adgang til kunst. Derfor donerede han i 1908 sin malerisamling til offentligheden.

Siden da er samlingen vokset, og kunstelskere strømmer til fra nær og fjern. Foruden mere end 220 værker fordelt over 500 års kunsthistorie, har museet i dag 2-3 særudstillinger og over 300 arrangementer om året. Og et reservat for truede ord i parken.

Museet har de senere år oplevet et stigende besøgstal, der sidste år ramte rekorden med knap 48.000 gæster. Siden januar har udstillingerne med bl.a. J.L. Jensen, Rebecca Louise Law og Jens Hage, det udvidede skoletilbud og de næsten daglige arrangementer ført endnu flere besøgende gennem Malerisamlingen, og i oktober forventes museet for første gang at passere 50.000 gæster inden for et år. 

Information og kontakt
Pressebilleder kan downloades fra museets pressesite.

For information om jubilæumsfejringen og museet i øvrigt kontakt venligst kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr på e-mail kbk@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Regions

  • Sjælland

Kontakt

Kirsten Baltzer Kahr

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig +45 93 88 01 81

Relateret materiale