Pressemeddelelse -

Nivaagaards Malerisamling præsenterer vigtige værker

Et sjældent sensuelt billede fra den danske guldalder: Wilhelm Marstrands 'Liggende model', 1833. Olie på lærred.

Nivaagaards Malerisamling kan fra den 1. februar præsentere to fantastiske værker, som på fineste vis supplerer museets kunstsamling fra den danske guldalder. Det drejer sig om Wilhelm Marstrands Liggende model, 1833, og Carl Blochs Portræt af H.C. Andersen, 1869. Malerierne er udlånt til museet af en privatsamler i Schweiz og indgår i den kommende nyophængning af museets faste samling.


Carl Bloch, 'Portræt af H.C. Andersen', 1869. Olie på lærred.

To guldalderværker ser dagens lys
Det er godt 20 år siden, at de to værker blev købt på auktion i Danmark af en privatsamler i Schweiz og efterfølgende fik nedlagt eksportforbud, da Kulturværdiudvalget anså dem for at være for nationalt værdifulde til, at de kunne forlade landet. Siden har malerierne været opbevaret i en bankboks i København. Blochs H. C. Andersen-portræt har i perioden været udstillet kortvarigt på Frederiksborg Slot, derudover har det ikke været muligt at opleve de to kunstværker fra den danske guldalder. Nivaagaards Malerisamling er glad for at kunne vise de to kunstværker, så danske og udenlandske gæster nu får mulighed for at opleve de to vigtige malerier fra dansk guldalder.

Relationer til Malerisamlingen 
Nivaagaards Malerisamling har i forvejen en betydelig samling malerier af Wilhelm Marstrand, som var en nær ven af museets stifter Johannes Hage og hans familie. Også Carl Bloch er repræsenteret på Malerisamlingen med to populære værker. 

Det ville givet have glædet museets grundlægger Johannes Hage at se Carl Blochs maleri af H.C. Andersen, der regnes for et af de bedste portrætter af den verdensberømte forfatter, indgå i museets samling af dansk guldalder. Johannes Hage kendte H. C. Andersen personligt, og Andersen omtaler i et af sine breve fra Paris et møde med den unge Hage, der som Andersen foretog flere togrejser rundt i Europa, når han var på udkig efter nye kunstindkøb.

De centrale værker af Marstrand og Bloch indgår fra den 1. februar i nyophængningen af museets faste samling, der foretages umiddelbart inden, at særudstillingen med William Morris åbner den 13. februar 2019.

___________________________________________________________________________________________

Pressebilleder kan downloades her.

____________________________________________________________________________________________

For yderligere oplysninger kontakt gerne kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr på e-mail kbk@nivaagaard.dk eller tlf. 93 88 01 81.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kontakt

Relateret materiale

  • Nivaagaards Malerisamling oplever rekordår


    Nivaagaards Malerisamling slår alle tidligere publikumsrekorder med knap 60.000 besøgende i 2018. Her er det Jens Hage, der tegner med børn ved familiearrangement i forbindelse med en af årets populære særudstillinger,  'Hvad der kan tænkes kan tegnes'.

    Med velbesøgte særudstillinger og sanselige kunstinstallationer med J.L. Jensen, Rebecca Louise Law, Katja Bjørn, den igangvæ

  • ​Nivaagaards Malerisamling fejrer kunsten inde og ude i nyt sæsonprogram

    Al magt til skønheden! – sådan lyder parolen på Malerisamlingen den kommende sæson, hvor museet den 13. februar åbner den første udstilling i Danmark om den engelske designpioner William Morris (1834-1896). Morris fejres i Malerisamlingens nye sæsonprogram både inde og ude med inspirerende foredrag om ornamentets mester, designpolitiske bevægelser, Arts & Crafts og havearkitektur. Museet start

  • Museumsdirektøren fortæller om lånte mesterværker


    Det ville givet have glædet Malerisamlingens grundlægger Johannes Hage at se Carl Blochs maleri af H.C. Andersen, der regnes for et af de bedste portrætter af den verdensberømte forfatter, indgå i museets samling af dansk guldalder. Johannes Hage kendte H. C. Andersen personligt, og Andersen omtaler i et af sine breve fra Paris et møde med den unge Hage, der som Andersen foretog flere togrejse

  • Tag børnene ind i landskabsmalerierne

    Tag børnene med ind i Malerisamlingens eventyrlige landskaber, når der søndag 3. februar kl. 11.15 er familieomvisning på museet.
    Vi rejser til kolde og varme himmelstrøg og drømmer os ind i landskabsmaleriernes forskellige eventyrverdener. Vi undersøger også Julie Boserups kunstinstallation, som har ladet sig inspirere af museets historie, kunstsamling og omgivende natur. Børnene får et nyt pe

  • Skelsættende guldalderværk af Marstrand erhverves af Nivaagaards Malerisamling

    Nivaagaards Malerisamling har netop erhvervet Wilhelm Marstrands enestående guldalderværk Liggende model, 1833. 
    Museets gæster har allerede i det forløbne år kunnet nyde værket på Malerisamlingen, hvor det siden januar 2019 har været udlånt til museet af en privatsamler, som nu har tilbudt Malerisamlingen at købe værket. Det er til museets store glæde muliggjort med støtte fra Ny Carlsbergfond