Pressemeddelelse -

Strik på museet - i anledning af særudstillingen ’Historier om mødre’

I anledning af særudstillingen ’Historier om mødre’ invite­rer Nivaagaards Malerisamling indenfor til en hyggelig og lærerig Strikkeworkshop efterfulgt af en ugentlig Strikkekreds.

Der er stadig få pladser tilbage til Strikkeworkshoppen, der ledes af strikkedesigner Rikke Bangsgaard/Refined Knitwear. Der tages i workshoppen udgangspunkt i en florlet cardigan med monteringsfrie pufærmer i både i voksen­- og børnestørrelser. Rikke Bangs­gaard kommer ind på flere strikketeknikker, der bruges i opskriften, og fortæller undervejs også om designproces og vejen til udgi­velse af opskrifter.

Garn kan købes i museumsbu­tikken, men eget mohairgarn løbelæng­de ca. 210 m/ 25 g. kan også medbringes. 

Strikkeworkshoppen afholdes over tre onsdage kl. 16-18: 23. september, 7. okto­ber og 21. oktober. 

Pris for tre workshopgange inkl. strikkeopskrift: 200 kr. /100 kr. for årskortholdere.
Entré til museet er inkluderet i billetten.

Tilmelding på billetto.dk. Begrænset antal pladser.

Strikkekreds for alle 
I forlængelse af Strikkeworkshoppen afholder museet fra tirsdag den 27. oktober kl. 16-18 en ugentlig Strikkekreds, hvor alle der er interesseret i at strikke sammen med andre kan være med.  Her kan man fortsætte sit projekt fra museets Strik­keworkshop eller medbringe egne projekter, mens man udveksler gode ideer med de andre deltagere eller får hjælp fra en af kredsens frivillige strikkefeer. Strikkekredsen mødes hver tirsdag på museet, og der kan nydes kaffe, kage m.m. fra cafeen. 

Deltagelse i Strikkekredsen er gratis.


Særudstillingen 'Historier om mødre' vises 20. september 2020 - 24. januar 2021.

_________________________________________________________________________________

Pressefotos kan downloades her.

_________________________________________________________________________________

For yderligere information kontakt gerne kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr på e-mail kbk@nivaagaard.dk eller tlf. 93 88 01 81.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Nivaagaards Malerisamling er et hyggeligt og klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder. Museet, som ligger i en smuk gammel rododendronpark, viser årligt to til tre særudstillinger med både klassisk og moderne kunst. I cafeen kan du nyde et lækkert måltid til en smuk udsigt med Øresund i det fjerne, og museumsbutikken sørger selvfølgelig for, at du kan købe et minde med hjem.

Kontakt

Kirsten Baltzer Kahr

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig +45 93 88 01 81

Relateret materiale