Nyhed -
Den nye Østre Landsret
Sammen med A. Enggaard, Henning Larsen Architects A/S er Norconsult på teamet som har vundet projektet om den nye Østre Landsret. Bygningen skal opføres på den 4.600 kvadratmeter store grund i Trælastholmen i Københavns Nordhavn, som Bygningsstyrelsen i 2017 købte af By & Havn.
Projektet, der er bestilt af Bygningsstyrelsen på vegne af Domstolsstyrelsen, er udbudt som et offentlig-privat-partnerskab (OPP), og som OPP-leverandør bliver A. Enggaard ansvarlig for både opførelsen samt den efterfølgende drift, vedligehold og rengøring mv. i en 20-årig periode. Henning Larsen Architects A/S og Norconsult A/S er tilknyttede rådgivere.
Den nye Østre Landsret skal blandt andet rumme retssale, administration, forhal, café og kantine, og selve bygningen skal gennem sin arkitektur signalere troværdighed og fremstå imødekommende og tryghedsskabende. Dertil kommer, at bygningen ligeledes skal bæredygtighedscertificeres efter DGNB-standarden.
Emner
- Bygning, ejendom